Townsend suspenderet fra Full Tilt i én måned

Nyheder

Skrevet søndag d.20. december, 2009 kl.12:34

Af Claus Bek Nielsen

High Stakes proen, Brian Townsend, er blevet suspenderet i én måned fra hans sponsor Full Tilt Poker. Det er anden gang Townsend bliver straffet for brud på regler hos Full Tilt Poker.

Den seneste uge har anklagerne og konspirationsteorierne væltet ned over tre af onlineverdenens helt store high stakes pokerspillere.

Efter Brian Hastings vanvittige session mod svenske 'Isildur1', hvor amerikaneren vandt mere end $4,2 millioner, er det blevet heftigt debatteret hvorvidt det hele skete på lovlig vis.

Grunden hertil er at Brian Hastings, Brian Townsend og Cole South bl.a. delte såkaldte 'hand histories' fra deres dyster mod 'Isildur1', hvilket strider mod Full Tilts regelset.

Læs også: Brian Hastings fik hjælp til at slå 'Isildur1'

Læs også: Var hjælpen til Hastings ulovlig?

Townsend taler ud og erkender brud på regler
Debatten har den seneste uge raseret på det internationale pokerforum, 2+2, hvor 1.900 indlæg er skrevet i tråden, der er set mere end 136.000 gange.

Ingen af de tre anklagede ønskede imidlertid at udtale sig i sagen, før i går, hvor Brian Townsend gav svar på tiltale og erkendte, at han havde brudt reglerne hos Full Tilt Poker, men at hverken Brian Hastings eller Cole South, havde noget med dette at gøre,

- Den eneste person der har brudt reglerne hos Full Tilt er mig. Jeg havde omkring 20.000 hænder som jeg havde spillet mod 'Isildur1' og jeg fik derudover 30.000 hænder. Dette er imod 'Terms and conditions' på Full Tilt Poker og pga. dette regelbrud bliver jeg suspenderet som 'Red Pro' status i en måned.

Tidligere suspenderet hos Full Tilt i seks måneder
Allerede tilbage i 2008 var Brian Townsend i pokermediernes søgelys, da han dengang erkendte, at han havde brugt flere pokerkonti på både PokerStars og Full Tilt Poker, med andre ord 'multi accountet'. Straffen fra sponsoren Full Tilt lød på seks måneders suspendering som såkaldt 'Red Pro'.

Læs også: Brian 'sbrugby' Townsend erkender snyd

Hvordan Townsend ellers forsvarer sine venner (Brian Hastings og Cole South) samt sig selv, kan du læse meget mere om i hans nye blog.

Du finder den nye blog lige her.


Brian Townsend har tidligere været involveret i snyd på Full Tilt. Det skete tilbage i 2008, da han multiaccountede på både PokerStars og Full Tilt Poker. Dengang fik han fjernet sin 'red pro' status hos Full Tilt Poker i seks måneder.

Artikelfoto: De tre pokervenner. Fra venstre: Brian Hastings, Brian Townsend og Cole South.

4 kommentarer Kommenter
martindk
- søndag d.20. december, 2009 kl.13:46

Haha, sikke en skandale at have sådan en "pRo" som forbillede. Nu det jo spændende at se om Isildur får sine penge tilbage, for med det her er der jo indrømmet snyd, desuden burde Brian Hastings jo så også suspenderes, men de har vel delt med dem der ejer fult tilt i porten Klamt siger jeg bare!

Lollipop
- søndag d.20. december, 2009 kl.14:30

Så skal Gus Hansen jo suspenderes for livs tid. Han viste da modstandernes hænder på gushansentv.

2pro4monitor
- søndag d.20. december, 2009 kl.20:20

Lollipop, findes der ingen grå nuancer i din verden?

csd
- tirsdag d.22. december, 2009 kl.15:50

Lol én måned uden poker i straf for bevidst at have snydt og indrømmet det samt det er anden gang han snyder + det har kostet Isildur1 nogle penge er jo totalt latterligt.

Full Tilt med specielle regler for deres red pros og så dem der gælder for os andre jezz

Det er efterhånden standard at de røde pros bare kan gøre som det passer dem Antonius og Benyamine har også spillet på 2-3 forskellige knicks på full tilt uden det har fået konsekvenser.

Men hvis en lille nobody spiller gerne vil lave en ny konto så han f.eks kan få rakeback er det tæt på umuligt... men det er jo nok for de kan tjene nok til at betale deres røde pros i diverse turneringer osv .