Negreanu og Forrest i livslangt vægtvæddemål

Nyheder

Skrevet mandag d.1. februar, 2010 kl.11:34

Af Kasper Saugmann

Daniel Negreanu må hellere huske at tælle kalorier, hvis ikke han skal punge op som taber af et gammelt væddemål med kollegaen Ted Forrest. Et væddemål, der er årsag til, at canadieren er vegetar.

Har man læst Daniel Negreanus blog, så ved man sandsynligvis, at canadieren holder sig langt væk fra kød, når dagens måltider skal indtages.

Det er der som sådan ikke noget specielt ved - og så alligevel lidt. Daniel Negreanu er nemlig ikke opvokset som vegetar. Og han blev det først, efter indgåelsen af et væddemål med kollegaen Ted Forrest.

Et væddemål, der ligger nogle år tilbage, men som ikke umiddelbart før har været omtalt i offentligheden. Men det bliver det nu i Daniel Negreanus blog hos Full Contact Poker, hvor han taler om, at han vil til at i form.

- Jeg vejer 158 lbs (ca. 71 kg) og jeg kan aldrig komme op på 170 lbs (ca. 77 kg), for så taber jeg et prop bet til Ted Forrest, skriver Negreanu og uddyber,

- Et væddemål, vi lavede for 10 år siden. Jeg gav ham 20-1 odds, at jeg aldrig ville komme over 170 lbs i mit liv. Og dagen efter var jeg så vegetar, skriver Daniel Negreanu.

Som vi skrev i går havde Daniel Negreanu sat søndagen af til turneringer, men det blev ingen succes, fortæller canadieren. Et enkelt cash til $299 var resultatet.

3 kommentarer Kommenter
SuperAnd84
- mandag d.1. februar, 2010 kl.13:20

Er det ikke et tåbeligt væddemål? Han (Daniel) kan vel aldrig vinde?

csd
- mandag d.1. februar, 2010 kl.18:34

Det blev nævnt i en af de tidlige sæsoner af High Stakes Poker bettet er på 1K $ så Kidpoker skal af med 20K hvis han taber

Guido
- tirsdag d.2. februar, 2010 kl.08:11

Med hans økonomi så havde jeg nok bare betalt det bet. Der skal kød på menuen!