You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
Lovgivning, Kristian Jensen - Nu åbnes det danske spillemarked>

Nu åbnes det danske spillemarked

torsdag d.4. februar, 2010 kl.13:15 - Claus Bek Nielsen
For kort tid siden blev et bredt flertal i folketinget enige om gennemførelse af lovgivning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked.
Annonce

Torsdag middag blev alle folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, enige om en aftale der skal ligge til grund for lovgivningen af det danske spillemarked.

Nedenfor følger punkterne som partierne er blevet enige om:

- Parterne er enige om, at der gennemføres lovgivning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked, der består af en spillelov, en afgiftslov, en uddelingslov og en ejerskabslov, og som bl.a. indeholder

- en klar grænsedragning mellem de monopoliserede spil og de liberaliserede spil, således at udbyderne af de monopoliserede spil beskyttes mod konkurrence fra spiludbydere, som ikke har tilladelse til udbud af monopolspil,

- en licensordning, hvor spiludbyderne skal have en dansk licens for at udbyde spil i Danmark,

- regler til sikring af et ansvarligt spiludbud – der bl.a. medvirker til bekæmpelse af spilafhængighed (ludomani),

- afskærmning mod ulovlige udbydere ved betalingsblokering – ved internetblokering – og ved fastholdelse af det gældende reklameforbud,

- en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten (indskud fratrukket gevinster) på den liberaliserede del af spillemarkedet for væddemål og online kasinospil (inkl. onlinepokerspil),

-
en forhøjelse af beløbet til ludomanibekæmpelse – således at beløbet i 2012 udgør 32 mio. kr. (2009-niveau) – hvor midlerne hertil fastsættes på finansloven, og den nærmere fordeling aftales mellem aftaleparterne; i 2011 – hvor åbningen af spillemarkedet sker – afsættes et beløb på 5 mio. kr. til forebyggelse, dog således at det samlede beløb til ludomanibekæmpelse i 2011 mindst udgør 25 mio. kr.

-
en evaluering af ludomaniordningen finder sted i 2013 mhp. finansloven for 2014,

- en fremtidig udlodningsmodel hvor overskudsmodtagerne i udgangsåret, 2012 (p.b.a. regnskabsåret 2011), er sikret et beløb svarende til et niveau, som realt er på 1.610 mio. kr. svarende til udlodningen i 2009 (nominelt ca.1,7 mia. kr., p.b.a. forbrugerprisudviklingen), hvortil lægges 35 mio. kr. Der fastsættes et udlodningsloft i udgangsåret, der fremadrettet reguleres med forbrugerpriserne. Efter 2012 deler overskudsmodtagerne og staten risikoen med en 50/50 ordning, svarende til den gældende ordning.

- Udlodningen kobles til overskuddet fra monopoldelen i DS samt overskuddet fra Klasselotteriet, der bevares som selvstændigt selskab. Det betyder, at overskudsmodtagerne ikke kobles til det liberaliserede marked.

- Det er aftalt, at udlodningsmodellen skal evalueres i 2014.

- Der holdes i perioden fra den kommende spillelovs ikrafttrædelse og til virkningstidspunktet den 1. januar 2011 et særligt øje med omfanget af ulovligt spil mhp. at imødegå dette.

Kommentarer

torsdag d.4. februar, 2010 kl.13:41 - ZaKiE
Betyder det så nu at sider som Pokerstars og Fulltilt bliver bandlyst, dvs umulige at spille på?
torsdag d.4. februar, 2010 kl.14:14 - ICryWhenICum
De to sites, skal nok få ordnet så de har dansk licens, bare rolig!
torsdag d.4. februar, 2010 kl.14:35 - Jonas_K
Hvorfor er du så sikker på dét ICry?
torsdag d.4. februar, 2010 kl.14:37 - ZaKiE
Ja indtil da har de ikke vist meget interesse for at gøre det fordelagtigt for europæiske lande at spille på deres site, her tænker jeg især på EU-licens, men man kan da håbe...
torsdag d.4. februar, 2010 kl.16:37 - carljoe
Hmm

SÃ¥ det bliver for nu af slut skattefriesites, og skal istedet betale 20% i skat af ens winnings?
torsdag d.4. februar, 2010 kl.17:35 - muvistar
Som jeg læder den vedtagne aftale, så tager den ikke stilling til beskatning af gevinst hos spilleren, men beskatning af pokerudbydernes brutteindtægter.

Vil se om jeg husker det her på onsdag, så kunne jeg spørge min forelæser af, om hun har haft fingrene med i forarbejderne, hun er professer i Skatteret. :)
fredag d.5. februar, 2010 kl.08:18 - MrGrinder77
EN sort sort dag.......

Som jeg ser det er det jo en stramning af spilleloven

Hvem kan glæde sig over denne lov, det er jo et skridt tilbage og ikke frem, især for os der kun spiller vi nettet….. er det jo en katastrofe, at de kan blokere sider der ikke har dansk licens.....

Jeg undre mig over, at det overhoved er lovligt og det må da være modstridende det åbne marked.

Det eneste rigtige er et helt frit marked alt andet er Totalt uacceptabelt.

Som sagt en meget, meget sort dag......
Tilføj kommentar

Navn

Kommentar

Du skal vœre logget ind for at skrive kommentarer

Vis seneste Nyhedsoverblik - seneste døgn Nyhedsoverblik - seneste uge Nyhedsoverblik - seneste måned
Nyhedsoverblik

listetype Listetype - tekst Listetype - billede
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.