Phil Hellmuth: Jeg kan ikke vente!
Nyheder
Efter det værste år i karrieren i 2009, var Phil Hellmuths passion for poker langt fra sit højeste. Men nu er kurven vendt - Hellmuth fortæller, hvorfor.
Med turneringevinster for 'kun' $177.000, var 2009 et tabsgivende år for pokerforretningen Phil Hellmuth. I hvert fald den, der vedrører resultaterne ved den grønne filt.
Det er selvsagt ikke tilfredsstillende for det inkarnerede konkurrencemenneske, som modvilligt måtte indrømme, at det var karrierens værste år.
Læs også: Phil Hellmuth om 2009: Mit værste år nogensinde
Men passionen er pludseligt vendt tilbage. Det er sket efter et succesfuldt ridt under online-turneringsserien UBOC, der i januar kørte hos Phil Hellmuths sponsor UB (tidligere UltimateBet, red.). Det skriver Phil Hellmuth i sin nye blog hos CardPlayer.
- Min passion for poker var stille og roligt ebbet ud i løbet af det sidste år eller to, men nu er jeg tilbage på toppen. JEG KAN IKKE VENTE MED AT KOMME UD OG SPILLE STORE POKErTURNERINGER!!! skriver Phil Hellmuth og vil altså ikke efterlade nogen tvivl om, at han mener, hvad han siger.
Phil Hellmuth fortsætter begejstringen og melder sig mere end klar til både PartyPoker Premier League, North American Poker Tour, WPT på Commerce i Los Angeles samt NBC Heads-Up Championships.
- Jeg er så fantastisk motiveret til at spille noget 'big league poker' - og til at vinde! slutter Hellmuth.
Læs hele blogindlægget her.