You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
Live Poker, Lars Bønding - Bønding i Vegas-triumf: En meget glad mand>

Bønding i Vegas-triumf: En meget glad mand

lørdag d.6. februar, 2010 kl.09:27 - Kasper Saugmann
For anden gang på en uge kunne Lars Bønding her til morgen tage en stor sæk dollars med hjem fra The Venetian i Las Vegas. En førsteplads, han så at sige fik foræret, rapporterer Bønding fra spillebyen i Nevada.
Annonce

Efter en lidt heldig afslutning på turneringens førstedag, var den danske turneringshaj klar til dag to i $1.070-turneringen under turneringsserien 'Deep Stack Extravaganza' på The Venetian.

Udgangspunktet, 121.000 chips, var allerede et stykke over gennemsnittet for de 18 resterende spillere, men den beholdning skulle Lars Bønding snart udbygge efter starten kl. 1 dansk tid.

Allerede efter et kvarters spil havde Lars Bønding sendt den første spiller på porten, så der nu var 146.000 chips at gøre godt med. Og da finalebordet blev nået ved 3-tiden dansk tid, sad Bønding endnu med og nu med hele 250.000 chips. Det rapporterede hovedpersonen selv via Twitter fra casinoet i Las Vegas.

Og det skulle blive endnu sjovere for den danske turneringshaj, der tidligere på ugen sikrede sig et andet topresultat under den 24-event lange turneringsserie. Med fem spillere tilbage blev følgende opdatering sendt afsted fra Lars Bøndings mobiltelefon:

- Presser bigstacken, Doug Lee, i et par runder, han braender sammen i blind battle og 5-better all in med J3o........ jeg snapper med JJ og er nu stor chipleader.

Kort efter kunne Lars Bønding gøre det helt af med Lee, og dermed var danskeren pludseligt 'giga chipleader', som han selv formulerede det.

Det var mere end de tre resterende modspillere kunne kapere, så Lars Bønding fik et af de tilbud, man ikke kan afslå, da de tre sidste spillere ville lave en deal og uden videre give ham førstepladsen.

- Jeg er sgu stadig lidt rystet over den deal, men en meget glad mand, skrev en smilende Bønding kl. 5 lørdag morgen.

For 1. pladsen får Lars Bønding i omegnen af $34.000. For kun få dage siden fik han $20.000 for en delt førstepladsen i en $550-event under samme turneringsserie.

Vis seneste Nyhedsoverblik - seneste døgn Nyhedsoverblik - seneste uge Nyhedsoverblik - seneste måned
Nyhedsoverblik

listetype Listetype - tekst Listetype - billede
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.