Mermaid Poker signer Danmarks nye pokerdronning
Nyheder
Team Mermaid tæller i forvejen Morten 'Pokergirl' Erlandsen, men i dag får holdet den første rigtige pige med på holdet.
I mere end fem år har titlen som 'Danmarks pokerdronning' mere eller mindre uofficielt tilhørt Pernille Ravn, men nu 'stjæler' Mermaid Poker titlen til sin nyeste signing til Team Mermaid.
Navnet er Monica 'Poker Monica' Martinsen, og nogle kender hende måske som arrangør af DM i kvindepoker eller fra diverse pokerklubber. Her er hun nemlig en flittig gæst, lyder det blandt andet i en pressemeddelelse.
Team Mermaid tæller i forvejen Lars Hougaard, Morten 'Pokergirl' Erlandsen og DM-vinderen fra 2009 Søren 'Carlsberg' T. Larsen.
Monica Martinsen er således første pige på holdet, men hvis hun går opfyldt en af sine visioner er hun sikkert ikke den sidste.
- Jeg vil have flere kvinder til bordet eller foran computeren, idet jeg er overbevidst om at vi netop som kvinder har nogle forcer og færdigheder som kan gavne vores spil og ikke mindst ryste de ellers tit testoteron fyldte lokaler rundt omkring i landet. Kvinder spreder smil ved bordene, samt bedre dynamik og gør turneringerne sjovere, ikke sandt? spørger hun retorisk.
Store forventninger
Hos Mermaid Poker begrunder man signingen med, at 'Poker Monica' har en del af de kvaliteter, man i firmaet værdsætter højt og altid er på udkig efter.
- Monica er altid smilende, særdeles udadvendt og så er hun rigtig skrap ved filten. Derudover har hun gang i noget rigtig godt via sin blog, og dette med en energi og entusiasme som må være de fleste misundelsesværdigt.
- Vi ser med store forventninger frem til dette samarbejde, som jeg tror på nok skal komme begge parter til gode. Derudover er jeg ret sikker på, at Morten 'Pokergirl' Erlandsen har det rigtig godt med ikke længere, at være den eneste 'høne i kurven', slutter Kimo af med et stort grin.
Læs mere om det nyeste medlem af Team Mermaid på PokerMonica.com her.