- I No Limit-turneringer er jeg nok en af de bedste

Nyheder

Skrevet lørdag d.11. februar, 2012 kl.09:27

Af Niklas Christensen

Vanessa Selbst er den andenmest vindende kvindelige pokerspiller. Det mener hun selv, at der er en klar grund til.

De sidste 5 år har været særdeles gunstige for den 27-årige amerikanske pokerspiller Vanessa Selbst.

Hun har blandt andet vundet NAPT back-to-back, et WSOP-armbånd og Partouche Poker Tour Main Event, hvor Søren Kongsgaard røg på en sjetteplads. Disse resultater har givet hende turneringsgevinster for over $4.700.000.

Alle disse sejre har da også givet folk en vis respekt for hendes spil. I et nyt interview med Poker Player
Magazine siger hun dog, at folk kigger lidt for meget på resultaterne.

- Alle er resultatorienterede. Hvis man går hen og vinder tre turneringer inden for et år, som jeg gjorde mellem 2008 og 2009, så siger folk, at du er den bedste. Hvis man har et koldt år, så er jeg sikker på, at fem andre mennesker vil blive strøget over den samme kam.

- I No Limit-turneringer er jeg nok én af de bedste. Men i forhold til andre former for poker, har jeg ikke haft tiden at sætte ind, til at blive i nærheden af de bedste.

Vanessa Selbst har sideløbende med poker studeret jura på Ivy League-universitetet Yale. Man skulle måske tro, at hendes profession som pokerspiller ville vække opsigt, men på Yale er poker ikke det helt vilde.

- Jurastudiet er det eneste sted, hvor jeg har følt, at jeg ikke er den klogeste person. Nogle af mine klassekammerater arbejder for præsidentvalgskampagner eller er store filmproducenter, så at være pokerspiller, er ikke så bemærkelsesværdigt. For mig er det bare noget jeg gør, siger Vanessa Selbst.

Du kan læse resten af interviewet her.

0 kommentarer Kommenter