- Dette gør en stor pokerspiller

Nyheder

Skrevet lørdag d.11. februar, 2012 kl.10:52

Af Niklas Christensen

Phil Galfond er igen klar med et nyt blogindlæg, hvor han blandt andet fortæller om sit downswing og effekten det har på ham.

Den 27-årige amerikaner er en af verdens mest vindende pokerspillere, men har siden slutningen af januar været inde i et downswing.

Hans PokerStars-konto er i 2012 svundet ind med hele $663.653. Han sidder derfor også solidt på tronen som den mest tabende spiller i år.

Dette store downswing har da også sat sine spor på highstakes-specialisten, så det psykiske aspekt i poker er da også det helt store emne i hans nyeste blog.

- De af os, der har lært fra bøger og fora, vi lærte at tænke rent logisk. Der er en masse følelser, som kan påvirke måden vi spiller, og vi skal undertrykke dem eller skubbe dem til side. Vi skulle lære at blive robotter, skriver Phil Galfond.

Phil Galfond har dog lært efter noget tid, at det måske ikke er den rigtige indgangsvinkel.

- Efter et stykke tid, kom jeg til den erkendelse, at det var den forkerte tilgang. Vores følelser eksisterer. Vi skal stadig være logiske og tage kalkulerede beslutninger, men vi er nødt til at indregne vores følelser i vores beslutninger, snarere end at kæmpe et tabende slag i et forsøg på at eliminere dem, skriver Phil Galfond og fortsætter.

- Dette kræver naturligvis en god mængde selvbevidsthed. En af de fem vigtigste områder af dygtighed, der gør en stor pokerspiller, efter min mening.

Du kan læse resten af bloggen her.

0 kommentarer Kommenter