Black Friday-tiltalt erkender sig skyldig
Nyheder
Las Vegas-forretningsmanden Chad Elie erkender, at det var forkert af ham at være mellemled mellem amerikanske pokerspillere og pokersiderne.
Chad Elie, 32, en af de 11 tiltalte i Black Friday-anklageskriftet, erkendte sig mandag skyldig i anklagerne om "conspiracy charge" ved retten på Manhatten, New York. Det skriver Bloomberg.
Læs også: Han skal sende Black Friday-anklagede i fængsel
Elie erkendte, at det var forkert af ham at hjælpe amerikanske pokerspillere med at indbetale penge til pokersider ved at maskere indbetalingerne som køb af almindelige forbrugsgoder.
- Du erkender dig skyldig, fordi du er skyldig? spurgte dommer Lewis Kaplan.
- Ja, høje dommer. Jeg erkender, at mine handlinger var forkerte, svarede Chad Elie i retten.
Chad Elie skal betale $500.000 tlibage som han tjente og står derudover til en fængselsstraf på op til fem år. Historikken fra andre sager i samme kategori taler dog for en straf på mellem 6 og 12 måneder bag tremmer.
Artikelfoto: Chad Elie med sin kone, den tidligere Playboy Playmate Destiny Davis, som han blev gift med dagen efter Black Friday, her til en fest i Playboy Mansion.