Negreanu forsvarer Iveys rolle i Full Tilt-skandalen

Nyheder

Skrevet torsdag d.29. marts, 2012 kl.17:26

Af Niklas Christensen

Den canadiske pokerstjerne Daniel Negreanu mener ikke, at Phil Ivey havde noget at gøre med Full Tilt-sagen, og han forstår ikke alt det had til ham.

Der har været mange spekulationer om de forskellige Full Tilt Proer og deres involvering i Full-Tilt-sagen. Meget af den had er røget over på Phil Iveys skuldre.

Dette kan blandt andet skyldes, at han sagsøgte Full Tilt Poker umiddelbart efter Black Friday. Senere er der dog kommet endnu mere brænde på bålet, da det kom frem, at han skyldte $4.000.000 til Full Tilt Poker. Daniel Negreanu forstår dog ikke folks had til Ivey.

- Jeg fatter ikke, hvorfor der er had mod Ivey. Alle, der kender ham, ved, at han ikke havde den fjerneste idé om, hvad der foregik, fortæller Daniel Negreanu i en tråd på FullContactPoker.com og fortsætter,

- Her er en fyr, en pokerspiller, som ikke er interesseret i alt det andet crap. Han har en stab af assistenter, han tager ikke sin telefon eller svarer på SMS'er selvom han har adskillige telefoner og han taber dem ofte.

Ifølge Daniel Negreanu var Phil Ivey ikke i nærheden af den daglige drift, for han havde ingen interesse i det. Han ville hellere flyve rundt og gamble.

- Han var ikke i bestyrelsen og gik ikke meget op i, hvordan den daglige drift forløb. Han var for travl med enten at flyve landet rundt og hustle craps eller buste bankrolls online eller på Bellagio.

Du kan læse resten af Daniel Negreanus indlæg på FullContactPoker.com her

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik: Spil Zap Poker!
0 kommentarer Kommenter