- Jeg glæder mig rigtig meget til DM
Søren Kongsgaard er mere end klar til at gentage triumfen fra 2007, når DM i poker fløjtes igang om tre uger, fortæller han til Pokernyhederne.com.
Søren Kongsgaard vandt i 2007 DM i poker til en værdi af knap 1,3 millioner kroner, fortæller til Pokernyhederne.com, at han ser meget frem til dette års DM, hvor han synes programmet ser rigtig spændende ud.
- Jeg glæder mig rigtig meget til DM, jeg har lige set på turneringsplanen og den ser rigtig spændende ud. Der er selvfølgelig Main Event, som jeg vil spille, men så er der også DM i Omaha (Pot Limit red.) til 5.000 kroner og et par andre meget interessante turneringer. Det kommer selvfølgelig an på hvordan det hele ender med at passe ind, siger Kongsgaard og han fortsætter.
Læs også: Se det komplette program for DM i poker
- Så er der også det der high-stakes-cashgame, der kunne være sjovt at spille, hvis de får det sat op på en god måde, fortæller Kongsgaard videre.
Læs også: Dansk udgave af 'High Stakes Poker' under DM
Søren Kongsgaard kan også fortælle, at han sandsynligvis ikke kommer til at gøre det store væsen af sig under sommerens WSOP i Las Vegas.
- Jeg kommer næsten med garanti ikke til at spille derovre, og hvis jeg gør, bliver det kun nogle få sideturneringer. Værdien bliver taget lidt ud af turneringerne når de er skattepligtige, men lad os nu se om det ikke begynder at krible lidt i fingrene når vi kommer noget tættere på, griner Kongsgaard, der dog afviser at komme til at spille WSOP Main Event.
- Jeg kommer ihvertfald ikke til at spille Main Event, jeg regner med at være på roadtrip med svigerfamilien i USA på det tidspunkt og det er ikke planen, at vi skal være omkring Las Vegas når Main Eventen starter, siger den Mermaid-sponsorede pokerspiller.
Store planer for SCOOP
Kongsgaard har taget de seneste dage fri for at lade op til den store turneringsserie, hvor han regner med at spille en stor del af turneringerne.
- Jeg har holdt mig et par fridage og nydt det gode vejr og mentalt forberedt mig på SCOOP, der jo starter imorgen. Jeg regner med at komme til at spille de fleste events, selvfølgelig, hvis det går skidt den første uge, tager jeg det nok op til overvejelse for det kan hurtigt kommet til at koste $4.000 om dagen, hvis man ikke laver nogle gode cashes, siger Kongsgaard, der ellers kan fortælle, at det går rigtig godt online.
- De seneste par måneder er gået rigtig fornuftigt og jeg kan da levere et pænt overskud både på mine sit'n goes, hvor jeg primært spiller $55-$215 på Mermaidbet og $1-$2 og $2,5-$5 på PokerStars' Zoom-borde (No Limit Hold'em), fortæller Kongsgaard, der afsluntingsvis kommer ind på sin blog.
- Min blog har stået lidt stille på det seneste, jeg synes måske ikke det er så interessant at læse om mig, der sidder derhjemme og grinder, men så snart der sker noget interessant skal jeg nok få skrevet noget ned, lover en grinende Kongsgaard afslutningsvist til Pokernyhederne.com.