- WSOP-armbånd betyder intet for mig
Nyheder
De fleste pokerspillere drømmer om en dag at eje et WSOP-armbånd, men ikke den finske superstjerne Patrik Antonius, der ikke kan se det særlige i dem, fortæller han i et nyt interview med PokerTube.com.
I et nyt videointerview med PokerTube.com fortæller finnen, at dét at vinde en WSOP-armbånd ikke er noget mål for ham.
- (Et WSOP-armbånd red.) ville ikke ændre noget. Det betyder ingenting for mig. Det er selvfølgelig rart at vinde en turnering, du får det godt med dig selv og slår alle andre og pengene er selvfølgelig også gode, griner Antonius.
Han føler ikke, at et WSOP-armbånd er noget særligt og at det efterhånden har mistet noget af sin eksklussivitet.
- Jeg mener, hvor mange mennesker har et armbånd? Det ville betyde mere hvis de kun havde, hvad ved jeg, 10 turneringer om året hvor de giver deler et armbånd ud, så det bliver mere eksklussivt, fortæller finnen til PokerTube.com og han fortsætter
- Alle ved, at man skal være meget heldig for at vinde et armbånd, fordi der altid er så mange med i turneringerne, siger Patrick Antonius.
Om dette er grunden til, at finnen endnu ikke har været i stand til at ende øverst på sejrsskamlen under et WSOP-event skal vi lade være usagt, men mon ikke Anotonius gladeligt modtager et WSOP-armbånd hvis han skulle gå hen og vinde et event under dette års turneringsserie?
Sikkert er det ihvertfald han spiller.
- Jeg regner med, at jeg kommer til at spille fire-fem turneringer i år. Jeg kommer helt sikkert til at spille 8-game $50k og turneringen til en million (One Drop, red.), dem vil jeg ikke misse, fortæller den finske highroller.
Derudover fortæller han i øvrigt, at han regner med at komme til at spille både Main Event og det $10.000 dyre Pot Limit Omaha-event.
Du kan se hele interviewet herunder, hvor han, blandt andet, også fortæller om hvorfor han ikke kan lide at spille onlineturneringer, samt lidt om hvilke planer han har efter WSOP.