Lynkonkurrence om tre pladser til GolfAid med Uffe Holm
Nyheder
Er du hurtig på aftrækkeren, så giver Pokernyhederne.com og Ladbrokes.dk dig nu chancen for at få fingrene i en helt særlig oplevelse. Men det kræver først og fremmest, at du kan spille golf.
Hvad siger du til at gå en runde golf på en af Danmarks bedste golfbaner sammen med en af Danmarks største pokerspillere gennem tiden?
Tre hurtige og heldige brugere på Pokernyhederne.com kan i morgen, fredag d. 25. maj 2012 komme ud og spille golf med Uffe Holm på Royal Golf Club i Ørestaden, København.
Når golfrunden er slut, så rundes dagen af med en tur op af den røde løber til gallaaften på Hilton Copenhagen Airport med champagne og gourmetmiddag samt afsluttende
afterparty med live-underholdning.
I 2010 og 2011 kom bl.a. Antonelli Orchestra, Rasmus Nøhr, Søs Fenger, Zididada, Jokeren, Jan Gintberg, Carsten Bang, Safri Duo, Paprika Steen, Sys Bjerre, Henrik Svanekiær, Erann DD og Rasmus Seebach m.fl. og underholdt.
For at komme med Uffe Holm ud at spille golf imorgen og ende til gallafest på Hilton Copenhagen Airport så skal du svare på følgende spørgsmål:
Hvilket år vandt Theo Jørgensen WPT Paris?
2009, 2010 eller 2011?
Send dit svar til Ladbrokes' danske VIP Manager, Heidi Brandt på heidi.brandt@ladbrokes.dk inden kl. 17.30 i dag.
De tre vindere bliver fundet blandt dem, der svarer rigtigt og efter lodtrækning, og vil få direkte besked og tilsendt de nærmere detaljer om GolfAid.
Ladbrokes' danske manager, Richardt Funch udtaler:
- Ladbrokes er meget stolte over at sponsore GolfAid og bidrage til at samle penge ind til de mange børn i Danmark, som hvert år rammes af sygdom. Og så er det jo fantastisk, at vi samtidig med, at vi støtter en god sag også kan give tre heldige poker- og golfentusiaster en uforglemmelig dag i selskab med selveste Uffe Holm.
Bemærk: For at kunne deltage i golfrunden på Royal Golf Club skal man have gyldigt DGU-kort (eller andet gyldigt golfkort) og max handicap 36. Der er desuden dresscode på golfbanen, hvilket betyder:
- Ingen cowboybukser
- Ingen kondisko
- Ingen hættetrøjer
Du kan læse mere om arrangementet på KidsAid.dk.