- Svært at forudsige, hvornår man brænder sammen

Interview

Nyheder

Skrevet søndag d.3. juni, 2012 kl.15:57

Af Niklas Christensen

Mickey 'mement_mori' Petersen er i Vegas under hele WSOP, men det er svært at vide, hvornår man har brug for en pause.

Den danske Team Online Pro Mickey 'mement_mori' Petersen er det man kan kalde en rigtig grinder. Han spiller flere turneringer på en måned, end de fleste gør på et år. Derfor må WSOP være et sandt paradis for danskeren, da der altid er en ny turnering at spille. Han har dog ikke helt lagt sig fast på, hvad han skal spille.

- Jeg er herude under hele serien, men har ikke lagt nogen planer mht. til volumen eller hvilke events jeg skal spille.

Selvom Mickey er en rigtig grinder, så kan det dog godt blive for meget af det gode.

- Jeg ved med mig selv fra sidste år, at det er så svært at forudsige, hvornår man brænder sammen, og bare har brug for en pause. Da det hurtigt kan blive udmattende at spille live så mange dage i træk, særligt hvis man bare bricker, fortæller danskeren til Pokernyhederne.com.

EPT København-vinderen er dog ved godt mod, og vil prøve at tage det lidt mere seriøst i år.

- Den overordnede plan er nok bare at prøve at grinde så mange NL-turneringer, som jeg kan holde ud. Og så ellers prøve at tage det lidt mere seriøst end sidste år mht. til at spise sundt, få nok søvn og knap så meget druk.

'mement_mori' har ellers fået en fin start til dette års WSOP. Han er nemlig med helt fremme i WSOP event #9 ($1.500 No Limit Hold'Em Re-Entry). 

 

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed