Stjernerne utilfredse ved den første uge af WSOP

Nyheder

Skrevet tirsdag d.5. juni, 2012 kl.20:12

Af Lasse Janerka

Stjerner som Jason Mercier, Vanessa Selbst og vores egen Mickey Petersen har været alt andet end imponerede over turneringsledelsen, dealerne og servicen i løbet af den første uge af dette års WSOP

Den første uge af dette års WSOP er ikke gået helt smertefrit for arrangørene, der har fået en hård medfart fra flere af topspillerne.

Blandt andet har Jon Aguiar raset igennem på Twitter over en ændring i turneringsreglerne, der siger, at alle handlinger fra spillerne på et WSOP-finalebord skal siges højt og tydeligt.

Læs også: Jon Aguiar i twitter-raseri mod WSOP

Følger man Mickey 'mement_mori' Petersens Twitter-profil, kan man læse, at han heller ikke har været imponeret over servicen. Hvor han i sær er uforstående overfor, at det lige pludselig ikke er muligt for ham at få mad leveret ude fra casinoet.

- Fyren der kommer med hjemmelavet mad til WSOP har fået at vide af den ledende direktør for catering på Rio, at han ikke længere har adgang.

- Alt hvad han gør, er at komme med mad til vores borde, det virker absurd, skriver Mickey på sin Twitter-profil.

Heldigvis fandt han og kokken en løsning, hvor Mickey selv kunne hente maden udenfor på parkeringspladserne.

Uerfarende dealere

En af verdens skrappeste turneringsspillere Jason Mercier har også været ude med en bredside, denne var rettet primært mod dealerne ved dette års turneringsserie.

- Jeg kan virkelig ikke huske, at dealerne nogensinde har været så uerfarne/dårlige ved tidligere WSOPs... Det er grænser til det pinlige, skriver han og fortsætter.

- ... Eksempelvis, så kan nogle dealere ikke reglerne, kan ikke læse bordet, siger bets, som det ikke er meningen, at de skal og så er de p**** langsomme osv. osv., skriver han og bakkes op ad kollegaen Josh Arieh.

Toiletproblemer

Sidst har også Vanessa Selbst udtrykt sin utilfredshed over kvindernes toiletforhold.

-  Du kan ikke nå det (at komme på toilettet red.) mellem pauserne. Det er upassende og sender et forfærdeligt budskab til de kvindelige pokerspillere. Så meget for at invitere os, skriver hun og fortsætter.

- Er vi undermennesker i pokerverdenen?

Det er dog ikke kun galde de tre superstjerner kommer med. Alle tre er de meget flittige til at tweete om, hvordan det går dem i diverse turneringer og du kan følge dem via deres profiler: Mickey Petersen, Jason Mercier og Vanessa Selbst 

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
1 kommentarer Kommenter
DarthVader
- onsdag d.6. juni, 2012 kl.02:03

Også i pokerverdenen er I undermennesker.