WSOP Main Event starter i dag! - Læs WSOP 2012-recap her
Nyheder
Dét, vi alle har gået og ventet på mere end 40 dage starter klokken 21.00 dansk tid. Som optakt til verdens mest prestigefyldte turnering bringer vi her et lille recap af dette års WSOP indtil videre.
Lørdag den 26 maj lød det første 'shuffle up and deal' under dette års WSOP. Traditionen tro var den første turnering 'Casino Employee's No-Limit Hold'em', denne tog Chiab Saechao sig af og kunne lade sig hylde som den første bracelet-winner under dette års WSOP.
WSOP 2012 vil utvivlsomt stå skarpt i historien frem over; Hellmuths rekord, One Drop og Phil Iveys konstante dybe runs vil blive husket i mange år frem.
Utilfredse stjerner
Den første uge af WSOP var dog langt fra fryd og gammen i Las Vegas, en lang række spillere med blandt andre Mickey Petersen og Jason Mercier i spidsen var stærkt utilfredse med, hvordan tingene foregik i og omkring spillelokalerne.
Læs også: Stjernerne utilfredse ved den første uge af WSOP
Det virker dog til, at WSOP-ledelsen sidenhen har lyttet til spillerne, og der er igen faldet lidt ro på vandene.
Hellmuths utrolige rekord
Der findes nok næppe en pokerspiller i verden, der ikke har en holdning til Phil Hellmuth, men om man elsker eller hader ham, må man alligevel bøje sig i støvet over hans WSOP-præstationer.
11(!) WSOP-armbånd, inklusiv et verdensmesterskab fra 1989, havde spradebassen vundet inden den 6. juni, hvor han endelig tog sit 12. armbånd, som kom i hus efter Event #18.
Læs også: Ny rekord: Phil Hellmuth vinder sit 12. armbånd
'The Phil Ivey Show'
Det er måske lidt ensformigt at vende tilbage til Phil Ivey igen, og igen, og igen, men manden bliver ved med at lave resultater, og han har i den grad taget revanche fra sidste års WSOP-boycut under dette års turneringsserie.
Seks cashes - heriblandt hele fem finaleborde - er det blevet til for verdens bedste pokerspiller. Desværre for ham har det ikke kastet nogle armbånd af sig, men han styrer direkte mod titlen som WSOP Player Of the Year, hvilket også må tælle for noget for Ivey, der har cashet for mere end $550.000 i år.
Læs også: Phil Ivey på sommerens femte WSOP-finalebord!
The Big One for One Drop
Cirque de Solie-ejeren Guy Lalibertés $1.000.000-dollar-turnering til fordel for rent drikkevand i den tredje verden vil nok især være det, som WSOP 2012 vil blive husket for i fremtiden.
48 mand, heriblandt vores egen Gus Hansen, spillede med i turneringen, som jo som bekendt blev vundet af Antonio Esfandiari, der med sejren kunne booke et win på hele $18,3 millioner, hvilket, med et trylleslag, har gjort ham til den mest vindende turneringsspiller nogensinde.
Læs også: Esfandiari vandt One Drop og $18,3 millioner dollars!
Læs også: Gus overhaler Eastgate på All Time Money-listen
Lunkne danske præstationer
Vi er godt forvendt i Danmark og vores tre EPT-sejre i løbet af foråret havde sat forventningerne i vejret til dette års WSOP. Desværre for Danmark har der været lidt langt i mellem de helt store resultater og alt for mange gange, har vi skrevet om Mickey Petersen og Lars Bøndings missede flips og knækkede esser.
Heldigvis har Morten 'VM' Mortensen og Peter Eastgates flotte 4. pladser givet os lidt at varme os på, og så skal vi ikke glemme Gus Hansens sejr til $25.000 i Mega Satelitten til One Drop.
Læs også: 'MortenVM' røg på en fjerdeplads til 7-3 suited
Læs også: Gus gjorde det: Vandt mega-satellit og sæde til One Drop
Læs også: Eastgate misser armbånd: Buster som firer til $209.000
Fra klokken 21.00 i aften vil vi på Pokernyhederne.com selvfølgelig være på pletten i Las Vegas, og vil i vanlig stil give dig de bedste interviews og artikler direkte fra den største turnering af alle, WSOP Main Event.
Artikelfoto: 2011-verdensmesteren Pius Heinz, Pokerstarsblog.com.