- Selbst er i samme liga som Ivey

Nyheder

Skrevet søndag d.15. juli, 2012 kl.12:46

Af Lasse Janerka

Doyle Brunson eller 'TexDolly', som han hedder på Twitter, er voldsomt imponeret af Vanessa Selbst og skriver nu, at hun er så god, at man kan begynde at sammenligne hende med Phil Ivey.

Det amerikanske pokerfænomen, Phil Ivey, er af mange kendt som verdens ubestridt bedste pokerspiller. Ifølge legenden over dem alle, Doyle Brunson, bliver han dog efterhånden udfordret til titlen af Vanessa Selbst.

Ihvertfald skriver en tydeligt imponeret Brunson på Twitter:

- Det ser ud til, at Vanessa Selbst måske er i den samme liga som Phil Ivey. #VeryImpressive.

Vanessa Selbst har da også gjort rigtig god reklame for sig selv under årets WSOP-turneringsserie, hvor hun som bekendt vandt karrierens andet bracelet i Event #52, (10 Game Mix/Six-Handed) til mere end $240.000. 

Ud over det ramte hun allerede ved Event #2 finalebordet, hvor en 4. plads kastede lidt over $160.000 af sig. Den 28-årige amerikaner har da også allerede cashet for mere end $5,3 millioner i turneringer igennem sin pokerkarriere.

Samtidig er hun i blandt de sidste 97 spillere ved Main Event og har dermed stadig en chance for at blive den første kvindelige verdensmester nogensinde.

Resultaterne har ihvertfald allerede været gode nok til at imponere Brunson, som du i øvrigt kan følge på Twitter via @TexDolly.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed