Rasmus Vogt tog Omaha highroller ned
Nyheder
Rasmus 'mrvogt' Vogt viste i nat at han også kan nogle tricks ved den populære firekorts-pokervariant, da han vandt den store $530 Monday Omaha.
Mandagens dyreste turnering på PokerStars er Omaha-turneringen 'Monday Omaha' med et solidt buy-in på $530.
Grundet turneringens høje indskud er det småt med fisk og mange gode omahaspillere er med hver uge. Derfor er det ekstra flot at Rasmus 'mrvogt' Vogt i nat vandt den prestigefyldte turnering, der i går havde deltagelse af 119 spillere.
Den samlede præmiepulje nåede op på $59.000 hvor de $15.340 gik til den skrappe dansker efter syv timers kamp ved onlinefilten.
Mickey 'mement_mori' Petersen, Alexander 'AlexKP' Petersen var også til start men røg inden pengene.