Phil Laak - too late?

torsdag d.6. marts, 2008 kl.15:00 - Caspar Tribler
Den amerikanske pokerpro Shane 'Shaniac' Schleger fortæller i sin nyeste blog om noget der ligner snyd ved den for nyligt afholdte WPT Celebrity Invitational på commerce casino.
Annonce
Schane Schleger er tilbage ved tastaturet med sin, i pokerkredse, populære blog. Her fortæller han om sine oplevelser ved bordet til den netop afholdte WPT Invitational Commerce Casino, hvor han på førstedagen blandt andet stødte ind i - ingen ringere end - Meat Loaf!!! (som ifølge Schleger lignede en stjerne, der gerne bare ville hjem).

På andendagen sad Schane til bords med pokerfænoment Phil Laak, der rent faktisk brød igennem, da han vandt selvsamme event i 2004, og derefter er blevet noget af en figur i pokerverdenen.
Og så kom der ellers aktion ved bordet, for da David Singer dukker op ved filten og undrende ser Phil Laaks tilstedeværelse, mumler han:

- Jeg kan simpelthen ikke fatte at de gjorde det. De lod dig komme med. Jeg skulle nok vide at det var hvad jeg kunne forvente, men jeg an stadig ikke tro det.

Som Schleger beretter, er David Singer kendt for at gå meget op i reglerne og til tider irettesætter han endda dealere for småting. Men dette var for meget for ham: problemet var nemlig at Laak dagen inden stadig var med i NBC Heads-Up mesterskaberne på Caesers Palace, og derfor ikke havde spillet med under turneringens førstedag overhovedet. Men nu sad han der med chips foran sig.

Da Singer begynder at udfritte Laak, svarer han bare med et: 'they put me in late' og Singer får så fat i turneringsreporter BJ Nemeth for at høre, om han kan forklare det magiske regnestykke, da Laak fra starten af andendagen sidder med 8.000 chips af de originale 10.000 startchips, og en runde i slutningen af dag 1 ville have kostet ham 3800 chips som fraværende.

Og nu er Singer kommet godt igang, så til sidst udbryder Laak:

- Det hele går alligevel til velgørenhed, men hey. hvis du vil have at jeg skal forlade turneringen på noget tidspunkt fra nu af - så gør jeg det.

Det fik Singer til at drosle lidt ned på kritikken og Laak røg da også ud samme dag.

Schleger selv, der fulgte hele optrinet, mener selv at det er kritisabelt, hvis folkene bag WPT har omgået reglerne for at få et eftertragtet navn med fra dag 2. Samtidig mener han at reglerne i det hele taget blev bøjet for meget, og at de inviterede kendisser fik lov at te sig for meget i det lys at amatørerne, der havde betalt har krav på en ordentlig turnering.

Pokernyhederne.com gengiver citater og informationer fra Schane Schlegers blog og har ikke haft kontakt til nogle af de omtalte spillere.

Vis seneste Nyhedsoverblik - seneste døgn Nyhedsoverblik - seneste uge Nyhedsoverblik - seneste måned
Nyhedsoverblik

listetype Listetype - tekst Listetype - billede
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.