Wynn Classic: The Mouth giver på munden

Wynn Classic: The Mouth giver på munden mandag d.17. marts, 2008 kl.12:40 - Michael Nielsen

Mike Matusow har fået en glimrende start på turneringen Wynn Classic, hvor han sidste år nåede finalebordet. Efter førstedagen er 'The Mouth' chipleader med Roy Winston lige i hælene.

Der går snart ikke en uge, hvor der ikke bliver spillet en stor pokerturnering et eller andet sted i verden. I denne uge er det Wynn Classic i spillebyen Las Vegas, der er vært for kortdysten mellem verdens skrappeste spillere.

I alt 183 spillere havde haft den store pengepung fremme og lagde hver de $10.000 en entry til turneringen, der blev skudt igang i nat dansk tid, kostede.

Efter førstedagen er det et særdeles velkendt ansigt - og en meget velkendt stemme vil nogle sikkert hævde - der fører feltet an. Chipleader er nemlig ingen ringere end Mike 'The Mouth' Matusow, der har forøget sin startstack på 20,000 til 107,700.

Dermed har Matusow gode chancer for at gentage sidste års bedsrift, hvor den højlydte amerikaner nåede hele vejen til finalebordet med en femteplads til følge.

Matusow kan dog godt indstille sig på at få kamp til stregen. Manden med næstflest chips er nemlig den tidligere WPT-triumfator Roy Winston, ligesom også Blair Hinkle, der gik dybt i Bay 101 Shooting Stars i sidste uge, er særdeles godt med.

Top 5 counts ved Wynn Classic:
1. Mike Matusow: 107,700
2. Roy Winston: 104,550
3. Ryan Young: 90,700
4. Amit Makhija: 80,100
5. Blair Hinkle: 73,200

92 spillere overlevede dag 1, og de fortsætter kampen om førstepræmien på $692,286 senere i dag.

Relaterede artikler

Chris Moore til tops ved Wynn Classic Wynn Classic: Esserne knækker Matusow Matusow nærmer sig nyt finalebord

Tilføj kommentar

Gå tilbage


You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.