Ziigmund tilbage på sporet
onsdag d.19. marts, 2008 kl.17:25 - Michael NielsenNoget kunne tyde på, at den finske highroller Ilari ’Ziigmund’ Sahemies er ved at få has med et månedlangt downswing. På to dage har finnen vundet mere end $300.000.
Marts måned har mildt sagt budt på pauvre resultater for den finske highroller Ilari Sahemies aka ’Ziigmund’. På et tidspunkt lød månedens regnskab på et minus på hele $1,1 million dollars, og da han endnu engang blev blandket af mod spilleren Bigwinner02, gik den kontroversielle finne amok i chatten.
- I hope you die!
og
- I hope bigwinner gets cancer and someone puts a bomb in his mothers house, var blandt de værste eder, Ziigmund skrev.
Nu ser det imidlertid ud til, at Ziigmund igen er tilbage på sporet. De to seneste dage har finnen i hvert fald holdt sig fra at svine modspillerne til i chatten, og mon ikke det har noget at gøre med, at dagene er endt med et plus på $314.000.
Ziigmund tog blandt andet en pæn luns fra Phil ’OMGClayAiken’ Galfond, da de to spillere dystede i en gang dyr Omaha. På følgende board ender spillerne all in:

Og mon ikke OMGClayAiken tror, potten er hans, da han har ramt fuldt hus med sin handske:

Ziigmund slikker sig dog om munder med et endnu bedre fuldt hus:

Se hele hånden om $113.582 hér
Lidt senere trækker Ziigmund en pot på knapt $78.000 i hus, da hans AA i hulen holder hjem mod trex313.
Se den hånd hér
Trods den gode stime de seneste to dage er Ziigmund fortsat blandt månedens største tabere på Full Tilts dyre Omaha-borde med et minus på $786.000. I NL Hold’em er Ziigmund derimod oppe med cirka $200.000 i marts.
Tilføj kommentar


