Ingen firkløvere i dannebrogshatten
mandag d.24. marts, 2008 kl.12:29 - Caspar TriblerDet sidste danske islæt ved Irish Poker Open, Lars Hougaard, er ude af turneringen.
Det så ellers rimeligt lyst ud for Hougaard, der efter dag 2 indtog en solid andenplads. Men Hougaard måtte til sidst tage til takke med en pæn 35. plads. Den placering giver ham 13.000 euro og dermed kan han godt tage hjem og nyde dagene efter højtiden med et ekstra påskeæg.
Brormand Jesper 'Kipster' Hougaard klarede sig i øvrigt flot i en side-event, hvor han kunne trække næsten samme beløb ud for en 8. plads.
Sådan her ser dagens finalebord i main eventen i øvrigt ud, når det starter kl. 14:
Sæde 1: Neil Channing 2.742.000
Sæde 2: Christen Joh 340.000
Sæde 3: Tim Blake 825.000
Sæde 4: Kai Paulsen 658.000
Sæde 5: Thomas Dunwoodie 872.000
Sæde 6: Edwin Troupier 514.000
Sæde 7: Donal Norton 691.000

Tilføj kommentar


