Svar på tiltale: Jungleman poster vild graf

Nyheder

Skrevet fredag d.6. januar, 2017 kl.09:40

Af Sune Holst

Daniel 'jungleman12' Cates fik store stryg af 'Isildur1' i går, men overordnet set, går det ganske fint for heads up-specialisten.

Amerikanske Daniel 'jungleman12' Cates dryssede lige knap en halv million dollars til Viktor 'Isildur1' Blom på PokerStars i går, efter en heads up-session som strakte sig over lige knap seks timer.

 

'Jungleman12' var langt fra i det muntre hjørne, da han skred fra dysten mod den svenske onlinelegende, og affyrede til sidst denne afskedssault i chatten:

 

w00ki3z.: hope you die
w00ki3z.: scum
w00ki3z.: play later

 

Tilsyneladende, havde 'jungleman12' dog langt fra fået afløb for sine frustrationer, så da brugerne på det amerikanske pokerforum 2+2 begyndte at diskutere, hvorvidt heads up-specialisten i det hele taget stadig var konkurrencedygtig på højeste niveau, så kunne han ikke lade være med at blande sig i debatten.

 

'Jungleman12' tilbød, at brugerne kunne stikke ud mod ham i en dyst mod fem spillere i hvilket som helst format, og for at underbygge sin påstand om, at han stadig er blandt verdens bedste spillere, så lovede han at poste en ev-graf inden for en halv time.

 

- Held og lykke med at finde én, der kan overgå den!

 

Som sagt, så gjort. Og lad det være sagt med det samme, at ingen her på redaktionen kan overgå 'Jungleman12's imponerende graf.

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display