Eastgate roser Polks analyse af sin hånd mod 'durrrr'

Nyheder

Skrevet lørdag d.7. januar, 2017 kl.11:29

Af Sune Holst

Den på nettet allestedsnærværende Douglas Polk analyserede forleden en hånd, som udspillede sig imellem Peter Eastgate og Tom 'durrrr' Dwan. 'Isser' giver thumbs up til analysen.

Her på pokernyhederne.com viderebragte vi i tirsdags en analyse, hvor Douglas Polk dykkede ned i en gammel Highstakes poker-hånd imellem Tom ’Durrrr’ Dwan og Peter Eastgate.

 

Læs også: Polk i forsvar for Eastgate: - Jeg synes, Eastgate spillede hånden fint

 

Polk fandt hånden interessant, da Tom ’Durrrr’ Dwan håner Peter Eastgate for ikke at raise i potten, hvor de begge har tre ens, men det er der ikke belæg for, analyserer Polk sig frem til.


På facebook, hvor Polk har lagt analysen op til frit skue, har én af hovedpersonerne - Peter Eastgate himself - valgt at knytte en kommentar til videoen.

 

- Super dissekering af hånden. Mine handlinger ved bordet - gode eller dårlige - er ikke noget jeg finder stolthed i. Det var otte år siden, og jeg anser ikke mig selv for at være en spektakulær pokerspiller. Ikke desto mindre, så elsker jeg stadig en god analyse. Jeg har to ting at tilføje:

 

- 1. Jeg er ret sikker på, at denne hånd udspillede sig inden den berømte hånd, hvor Tom bluffede mig ud mine trips i toere.


- 2. Efter showet fortalte Tom mig, at han blot blev grebet af momentet. Han mente, at det var ganske fint at bare at kalde i spottet.

 

Hvis du ikke fik set videoen i tirsdags, så har du muligheden for at gøre det lige her og nu:

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display