Livestream fra Bahamas

PokerStars Championship

Nyheder

Skrevet onsdag d.11. januar, 2017 kl.17:24

Af Sune Holst

Så ruller kameraerne nok engang. Denne gang fra Bahamas, hvor Thomas Markussen forhåbentlig kan få banket stakken i vejret ved PokerStars Championship Main Event.

Hvis man vover at kigge ud af viduet, så er det ikke ligefrem fordi, at vejret lokker til en tur til stranden.

 

Derfor kan man godt blive en smule misundelig på de danskere, der i øjeblikket er på Bahamas i det caribiske øhav. Ikke mindst Thomas Markussen, som ikke blot kan nyde de palmebeklædte strande, men også allerede er sikret $7.260 i PokerStars Championship Main Event forud for Dag 3.

 

Når spillet genoptages klokken 18.00, dansk tid, har den danske turneringshaj ganske vist kun godt og vel 10 big blinds at gøre godt med, men i poker kan alt som bekendt ske, og en hurtig dobling kan rask væk bringe ham tilbage i kampen om førstepræmien på $480.012.

 

PokerStars blænder fra klokken 18.00 op for direkte tv fra turneringens feature table, og du kan se med her nedenfor. Som altid sidder James Hartigan og Joe Stapleton klar bag mikrofonerne.

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display