Se Holz knække Kempes trips

Video

Nyheder

Skrevet fredag d.10. februar, 2017 kl.11:10

Af Sune Holst

Vi er trevejs ved sidste års Super Highroller Bowl, hvor de to tyske venner og kollegaer, Rainer Kempe og Fedor Holz, ryger ind i en stor pot mod hinanden.

Der endte med at stå Tyskland på både 1. og 2.pladsen ved Arias store $300.000 buy in-turnering, Super High Roller Bowl.

Det er knap et år siden, at Aria Super High Roller Bowl blev færdigspillet, men først nu er Poker Central begyndt så småt begyndt at liste klips fra turneringen ud på nettet.

Sejren gik til Rainer Kempe efter en meget lang heads up-match mod Fedor Holz, og at netop disse to blev nummer ét og to, kunne den danske Omaha-haj Mads Fournaise ikke være utilfreds med, eftersom han havde procenter i dem begge.

Læs også: Mads Fournaise tjener godt på den tyske dobbeltsejr

 

I et nyligt frigivet klip fra turneringen ser vi netop Rainer Kempe og Fedor Holz udkæmpe en stor pot, hvor Kempe rammer toppar på floppet, trips på turn, men alligevel har den dårligste hånd, da de to spillere når til river.
 
Resultat, Aria $300.000 Super High Roller Bowl
1. Rainer Kempe, Tyskland, $5.000.000
2. Fedor Holz, Tyskland, $3.500.000
3. Erik Seidel, USA, $2.400.000
4. Phil Hellmuth, USA, $1.600.000
5. Matt Berkey, USA, $1.100.000
6. Bryn Kenney, USA, $800.000
7. Dan Shak, USA, $600.000

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display