Eastgate spiller med i TV-transmitteret cashgame ved MPT'en

Nyheder

Skrevet søndag d.12. februar, 2017 kl.09:50

Af Sune Holst

2008-vinder af WSOP Main Event, Peter Eastgate, gør comeback ved pokerbordet i næste uge ved Munkebjerg Poker Tour i Vejle, hvor han ikke blot deltager i den stort anlagte turnering, men også spiller med i et tv-transmitteret cashgame.

Egentlig har han lagt kortene på hylden og kastet sig over en civil tilværelse, men engang imellem kan en gammel cirkushest lugte savsmuld.

 

I næste uge deltager ingen ringere end Peter Eastgate nemlig ved Munkebjerg Poker Tour i Vejle. Og 'Isser' spiller ikke blot med i turneringen, men skal også deltage i det tv-transmitterede 50/100 cashgame, hvor minimum oplægget lyder på 10.000 kr.

 

Og Peter Eastgate regner med, at der bliver tale om et saftigt cashgame,hvor der vil blive gået til vaflerne.

 

- Jeg kender ikke til, hvad lineuppet blir, MEN det er min forståelse, at cashgamet bliver spillet efter turneringsspillet er færdigt for dagen, så mon ikke folk er interesseret i at få en del action fremfor bare at tulle sig selv i søvn med bare at skubbe blinds rundt i de døende nattetimer, fortæller han til pokernyhederne.com.


Hvor forventer du dig a befinde dig i spektret fra fisk til haj. Du har trods alt deltaget i lignende cashgames, hvor deltagerne blot hed Greenstein, Durrrr etc, og hvor buy in'et var mange gange højere?

- Spillet var markant anderledes dengang. Selv om buy in'et var sindssygt meget højere, ligger det også så langt tid tilbage, hvor det gennemsnitlige niveau er steget betragteligt siden da.

 

- Så jeg tror i princippet snildt, man kan forvente, at spillet foregår på et ligeså højt niveau som dengang. Dog er beløbssatserne så også relativt beskedne sammenlignet med dengang, så jeg kommer ikke til at miste min nattesøvn, hvis de gæve jyder hiver skelettet ud af r... på mig.

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display