Gus hyggede sig mere end Theo på Bond Casino i Wien

Nyheder

Skrevet mandag d.13. februar, 2017 kl.13:56

Af Sune Holst

Bond Casino i Wien havde i weekenden fornemt besøg af et stærkt, dansk PLO-trekløver.

Mads Fournaise er bosiddende i Wien, hvor han ofte frekventerer Bond Casino, som ikke blot er hans stamspil-sted, men også stedet hvor han skaffer til dagen og vejen som PLO live-pro. 

 

I den forgangne uge fik han fornemt besøg af to landsmænd i form af ingen ringere end Gus Hansen og Theo Jørgensen. Anledningen var Casino Bonds 'Highstakes Uge', hvor de forhøjede takster havde lokket de to verdenskendte, danske pokerhajer til, men desværre ikke Leon Tsoukernik, som ellers tidligere havde proklameret, at han ville tage del i løjerne.

 

- Det var et fedt spil. Godt gang i den. Altid super lir med de drenge - og jo bliver da sagt en masse sjovt, men der er vist mere intern humor, lyder det med et grin fra Mads Fournaise.

 

Og sjovt det havde Gus Hansen det i hvert fald, hvis man skal tro hans offentlige facebook-profil, hvor han i fredags postede dette indlæg:

 

- With my good old friend Theo Jørgensen at Bond Casino Vienna yesterday - long time since we have been sitting at the same poker table - fortunately I did a little better than in our boxing match ;-)

 

Med ovenstående indlæg in mente, så er det ikke underligt, at Theo Jørgensen - på trods af det gode selskab - ikke havde det helt lige så sjovt som sine to danske kollegaer.

 

- Trying to have a good time but it's hard when this dude (Gus Hansen red.) keeps slowrolling me, lød det henover weekenden i en facebookopdatering fra den tidligere PokerStars Pro.

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display