Kravchenko bliver PokerStars Pro

Kravchenko bliver PokerStars Pro onsdag d.20. august, 2008 kl.08:58 - Caspar Tribler

Efter lang tids flirt er det nu blevet officielt at russeren Alexander Kravchenko bliver det 30. medlem af Team PokerStars Pro.

Det russiske pokerboom er som tidligere beskrevet ikke sådan at overse. En håndfuld russere har i løbet af de seneste par år gjort sig godt bemærket ved de store internationale pokerturneringer - og det er sponsorerne også begyndt at få øjnene op for.

Således har Team PokerStars netop tilføjet et nyt medlem på deres pro-hold, nemlig Alexander Kravchenko.

Gammel i gårde
Selvom den russiske bølge først for alvor har taget far de seneste par år, er Kravchenko ikke en ung novice. Den 37-årige tidligere forretningsinvestor fik allerede smag for pokeren i 1997 og har siden da finpudset sit spil.

Det kulminerede ved sidste års WSOP, hvor Kravchenko først vandt event #9 - en $1.500 Omaha Hi/Lo Split 8 or Better med en gevinst på $228.446. Og det satte gang i selvtilliden og det stærke spil, som han præsterede i samme års WSOP Main Event, hvor han nåede finalebordet og blev nummer 4, hvilket gav ham $1.852.721 yderligere. I alt cashede han 6 gange ved sidste års WSOP.

Alexander Kravchenko har i alt vundet over $2,6 millioner i liveturneringer og skal fremover forøge dette beløb med PokerStars logo på brystet.

Relaterede artikler

Ny mand i stald hos skandaleramte UltimateBet Blind spiller i stald hos Full Tilt Matthew 'Hoss_TBF' Hawrilenko til Full Tilt Martin B. Hansen får sponsorkontrakt PokerStars signer NHL-ikon

Tilføj kommentar

Gå tilbage


You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.