Online Poker, es_dame, Uldahl, EDWARDHOPPER - Uldahl til tops - Es_dame to'er i Sunday Million>

Uldahl til tops - Es_dame to'er i Sunday Million

mandag d.25. august, 2008 kl.09:22 - Caspar Tribler
'Uldahl' fra Pokernet gik i nat hele vejen og tog en førsteplads hos bet365 i ipoker-netværkets $250.000 guaranteed. Her til morgen var 'es_dame' så ved at hive endnu en guldmedalje hjem til Danmark i Sunday Million.
Annonce
Der har været glæde i Vejle-området i nat, da 'Uldahl' efter timers kamp kunne trække sig sejrrigt ud af dysten om 1. pladsen hos bet365 under navnet 'Paystation':

- Fuck det er så nice! konstaterer han på Pokernet.dk, hvor han også afslører at hans normale spil er nl200-nl600:

- SÃ¥ det er satme sick mange penge - for mig!

Helt præcist smed sejren $52.500 af sig.

To'er i Sunday Million
Pengemæssigt gik det endnu bedre for 'es_dame' fra Hasselager, der var lige ved og næsten i Sunday Million hos Pokerstars. Med to spillere tilbage ud af 7557 startende indgik 'es_dame' et deal med 'NFROST_10' fra Chicago. Hver spiller kunne trække sig ud med $140,900 og der var således $30.000 og æren tilbage at kæmpe videre for. Desværre trak amertikaneren sig sejrsrigt ud af det opgør.


es_dame er ifølge sharkscope.com på 'Super Tilt' - i nat gik det dog bedre.

Næste dansker på listen, 'Rasmus73' fra København, blev i øvrigt nummer 30.

EDWARDHOPPER på final table i Warm-Up

Sunday Warm-Up havde igen mange danske deltagere blandt de 3599 duellanter, og med 100 mand tilbage, så det ud til at det skulle blive en rigtig stor dansk aften.

De tre danskere nafudoma, EDWARDHOPPER og Dsavo (Lars Bønding, red.), indtog på det tidspunkt placeringer som hhv. nr 1., 3., og 4., og længere nede i feltet var bl.a. Halfrek stadig at finde.

De to førstnævnte havde længe ligget rigtig godt til, men nafudoma måtte forlade turneringen på en 17. plads, mens EDWARDHOPPER lige akkurat fik sneget sig med på finalebordet, da han doblede sin shortstack med et par i tiere mod et par i 7ere på finalebords-boblen.

Med 8 tilbage var det ved at blive endnu sjovere, da danskeren fik alle pengene til midten med et par i konger, men chipleadernes Es-to fuldendte sin straight med en ærgerlig 4er på river.

EDWARDHOPPER kunne tage $9750 med i seng for den præstation.

Vis seneste Nyhedsoverblik - seneste døgn Nyhedsoverblik - seneste uge Nyhedsoverblik - seneste måned
Nyhedsoverblik

listetype Listetype - tekst Listetype - billede
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.