Gus 'Med åbne kort'

Gus 'Med åbne kort' tirsdag d.26. august, 2008 kl.12:08 - Kasper Saugmann

TV2s Go' Morgen Danmark havde i formiddags Gus Hansen i studiet til en snak om sin bog, der i dag udkommer i en dansk udgave.

Med al respekt var det en lidt klatøjet Gus Hansen, som Morten Resen tidligere på dagen havde i studiet på Hovedbanegården, til et interview i anledningen af bogudgivelsen 'Med Åbne Kort'.

Bogen er den danske version af 'Every Hand Revealed', som tager sit omdrejningspunkt omkring Gus' sejr ved Aussie Millions i januar sidste år, og som er blevet rost til skyerne i alverdens pokermedier.

Et spørgsmål som flere har tænkt er, om det ikke er en smule at skyde sig selv i foden, at afsløre alle de tanker man gør omkring de andre spillere.

Det er Gus nu helt rolig ved:

-Det vigtigste i poker, sådan som jeg ser det, er at man er i stand til at variere sit spil. Der er ikke noget der er helt rigtigt, der er ikke noget der er helt forkert. Det afhænger af modstanderen, om situationen, hvilket humør jeg er i, hvilket humør du er i, så selvom jeg selvfølgelig fortæller alt hvad der skete i den turering, så har jeg stadig et par fif i baghånden. Nogen gange kan det være en fordel at folk tror de ved hvor de har mig, og så kommer jeg måske med en helt anden strategi.

I interviewet fortæller Gus bl.a. også nærmere om baggrunden for bogen, og hvem han har rejst med det sidste stykke tid.

Indslaget kan ses på nedenstående link, ved at gå ind under menupunktet Go' Morgen Danmark.

Link

Se interviewet her

Relaterede artikler

Jonathan Little: Jeg er en 'nit' Den glemte Europamester Eastgate: Vær disciplineret Lars Bønding: En vild oplevelse Peter Eastgate: Alt gik min vej

Tilføj kommentar

Gå tilbage


You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.