Gus deler øretæver ud på den Franske Riviera

Gus deler øretæver ud på den Franske Riviera torsdag d.4. september, 2008 kl.12:52 - Claus Bek Nielsen

Pokersæsonen 2008/2009 blev i går skudt igang på den franske riviera med Partouche Poker Tour. Danske Gus Hansen fik en forrygende start og er videre til Dag 2 mens Theo Jørgensen og Peter Eastgate måtte bide i det sure æble.

Endnu en sæson med pokerturneringer over hele Europa er i gang og igår lød startskuddet så for Partouche Poker Tour finalen, der afvikles i Cannes.

Flere danske proer er valfartet til den franske riviera for at deltage i turneringen der med et buy in på €8.500 er en af de større turneringer i Europa. Startfeltet på dag 1a bød således på 226 deltagere og bliver feltet lige så stort i dag, forventes en præmiepulje på den gode side af $4.000.000.

Gus fortsætter topformen
Blandt de 226 fremmødte til dag 1a var Gus Hansen der åbenbart fortsætter sit imponerende turneringsspil og klarede skærene videre til dag 2 på en fin 11. plads med 74.500 chips ifølge Pokernews.com. Både Theo Jørgensen og Peter Eastgate måtte derimod vinke farvel til videre deltagelse i turneringen på dag 1a efter de begge bustede i går aftes.

Masser af danskere og franske donks
Men udover Gus Hansen, Theo Jørgensen og Peter Eastgate har en masse andre danskere også valgt at tage turen til Cannes bl.a. Jes Bondo, Sander Lylloff, Morten Holm, Søren Kongsgaard, AlexKP, Albert Iversen og Casper 'Dalle' Hansen, hvoraf de fleste skal i ilden her på dag 1b, der starter kl. 15.00 dansk tid. Vi fangede Betssons pokerpro Søren Kongsgaard for en kort kommentar inden dagens spil:

- Jeg forventer et generelt svagere felt end vi normalt ser i turneringer af denne størrelse. Adskillige satellites i Frankrig har sikret et meget lavt niveau blandt deltagere, men desværre har mange proffesionelle opdaget dette, siger Kongsgaard til Pokernyhederne.

Blandt disse proer kan bl.a. nævnes Phil Ivey, David Benyamine, Freddy Deeb og David Williams, der alle efter sigende skulle spille her på dag 1b.

SÃ¥dan ser Top 10 ud efter dag 1a:
1. Fabrice Nkoa: 121.700
2. James Dempsey: 107.400
3. Mohamed El Berrak: 102.000
4. Jean Luc Angleraud: 91.400
5. Pierre Eugene Charil: 86.300
6. Arnoud Mattern: 82.100
7. Thierry De Matos: 77.500
8. Alain Roy: 77.000
9. Mickael Cartillier: 77.000
10. Nestor Ygborn: 74.800

Udvalgte chipcounts:
11. Gus Hansen: 74.500
50. Juha Helppi: 36.700

Ude: Chris 'Jesus' Ferguson
Ude: Theo Jørgensen
Ude: Dario Miniere


Videointerviews med flere topproer:


Kilde: Pokernews.com og partouchepokertour.com

Relaterede artikler

Følg Gus live fra Cannes Gus 'TheGreatDane' Hansen fortsætter sit korstog Dalle i ren nedtur Kongsgaard: Stadig kæmpe value i PPT Dalle vælter Cannes med dansk troubadur

Tilføj kommentar

Gå tilbage


You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.