El-Kher: Jeg spiller mit A-game

El-Kher: Jeg spiller mit A-game fredag d.5. september, 2008 kl.14:13 - Caspar Tribler

Den danske onlinegrinder Martin El-Kher fortsætter med afsindige indtjeningsmål. I nat og til morgen forsøgte han at banke sit indskud op i $100.000 på et $5.000 bord.

Vi skrev for nylig om hvordan El-Kher ligesom Christoffer Egemo har rundet en million dollars i indtjening i løbet af dette kalenderår. Det har nu ikke fået ham til at lægge sig ud i hængekøjen, i stedet er El-Kher gået igang med nye mål, som han skriver på Pokernet klokken 12.31 i dag:

Målet er 100K. Min hidtige rekord er 92K på et 5K bord. Det skal slås.
Jeg sidder pt. med 71K!!


Tyve minutter efter forlod El-Khers modstander 'sirendher' dog Heads-Up dysten der havde foregået på to borde over 8 timer.


El Kher nåede ikke op på $100.000 i overskud inden modstanderen må give op i chatten med ordene: "you win - outta money"

Vi fangede El-Kher for en kommentar og ville gerne høre hvad det er med ham og pokeren for tiden?

- Det kører rigtig fint for mig pt. Jeg spiller mit a-game for tiden. Mit mål var at tjene 1 million dollars i år. Og det er nu klaret. At lave 100.000 på et 25/50-bord er ikke så meget et mål, men det kunne bare være utrolig sjovt at gøre det, smiler El-Kher og forklarer efterfølgende sin succes i år således:

- Jeg udvikler mig hele tiden. Jeg har spillet mange hænder efterhånden, læst en masse analyser gennem tiden og set en masse træningsvideoer.

Så du høster frugten af en masse intens arbejde på teorien?

- Ja, men min største force er faktisk det psykologiske aspekt. Jeg føler, at jeg er god til at læse boardet, dynamikken og har godt styr på spillerne.

El-Kher er efterhånden godt berygtet på Partypoker, men hvem han han selv respekt for?

- 'Menuman' er rigtig dygtig. Ham bryder jeg mig bestemt ikke om at spille HU. I et ringgame vil jeg gerne spille alle.

Nye mål
Man hører ofte at pokerspillere kan have svært ved at overføre deres succes online til live-turneringer, men Martin El-Kher spillede også godt ved årets WSOP i Vegas - og hans kommende mål er da også klart:

- Det næste skridt må være at vinde en stor live-turnering. Jeg er overbevist om, at jeg er dygtig nok. Det skal nok lykkes, spørgsmålet er bare hvornår.

Indtil da kan El-Kher nyde sine allerede optjente gevinster:

- Jeg har lige købt en penthouse på Islands Brygge. Den kostede til 5,5 mil. - og på et eller andet tidspunkt skulle det da også gerne blive til en rigtig lækker bil, slutter en træt, men tilfreds, Martin El-Kher.

Relaterede artikler

Fra $0.05/$0.10 til $100/$200 på tre dage Ziigmund ydmyget på mixbord Benyamine bad beater Antonius med nyt nick Dannebrog også til tops i Sunday Million Dansker vinder PartyPokers $300.000-turnering

Kommentarer

fredag d.5. september, 2008 kl.14:37 - Gæst [Joe]
Heldig mtfk
fredag d.5. september, 2008 kl.16:32 - Gæst [mm]
Stor chef (lol)
Tilføj kommentar

Gå tilbage


You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.