Følg Gus live fra Cannes
lørdag d.6. september, 2008 kl.20:16 - Kasper SaugmannMed 25 spillere tilbage er Gus Hansen chipleader i Partouche Poker Tour i Cannes. Førstepræmie er 1 million euro, og nu kan tv-bordet følges live.
Arrangørerne bag Partouche Poker Tour har fulgt i EPTs fodspor og sat tv-bordet op til live transmission. Med 25 spillere tilbage er spillerne i pengene, og det er med det danske pokerikon i front med 1.200.000 chips.
Blandt de tilbageværende er stadig de amerikanske Mizrachi-brødre, Robert og Michael, men ellers er feltet bestående af fortrinsvis ukendte franske navne.
Dagen startede med 48 spillere, og spillet stoppes når der er spillet ned til finalebordet, som afvikles i morgen.
Tv-bordet kan følges live her.

Tilføj kommentar



