slaktarn blev PLO-champ
mandag d.8. september, 2008 kl.00:39 - Kasper Saugmann64 mand betalte i går hver $25.000 for at deltage i Full Tilts Pot Limit Omaha Championship. Turneringen blev pauset ved semifinalerne, og her til aften fortsatte de sidste fire kampen om en førstepræmie på $560.000.
Da danske Turbofluen sammen med Helge 'Kalashnikov' Rahbek i maj stillede op til Full Tilts $25.000 Heads-Up mesterskab, var de med til at skrive historie, som en del af nettets dyreste turnering nogensinde.
Med den største daglige action på Full Tilts Pot Limit Omaha-borde, var det selvfølgelig oplagt for sitet at holde en turnering i samme format i denne disciplin.
Det blev lørdag aften kl 21.00 en realitet, da 64 spillere satte sig til filten, efter hver at have betalt de ca. 125.000 danske kroner. Det danske islæt bestod af Theo Jørgensen, Peter 'zupp' Jepsen, samt 'sunra18, og som tidligere rapporteret blev førstnævnte bedste dansker på en 10. plads.
De fire semifinalister var efter adskillige timer fundet:
Patrik Antonius (Finland)
Di 'Urindanger' Dang (USA)
slaktarn (Sverige)
Ville 'Ugadabugada' Wahlbeck (Finland)
Turneringen blev herefter pauset, og de fire kunne trygt hoppe til køjs, velvidende at en payday på $168.000 var garanteret. Dog kan man ikke udelukke, at de hver især havde søde drømme om førstepladsens $560.000.
Finaleplads i ekspresfart
Den ene semifinale stod mellem slaktarn og Ugadabugada, og mens nogle ville forvente nerver, var de to kombetanter klar til kamp. Sågar allerede i første hånd blev det afgjort:
slaktarn sætter sin modstander all-in på river, og efter to minutters tænkepause bliver der kaldt. Mod den højeste flush var der ikke meget at rafle om, og slaktarn kunne sætte sig til at observere de to andre semifinalister. Hvad Ugadabugada muckede vides ikke. slaktarn var hermed sikret $320.000.
Patrik Antonius og Urindanger tog sig derimod god tid. Det var nærmest kotume, at adskillige sekunder af den 10 minutters timebank kom i brug hver hånd, og med en dyb blind-struktur, blev det en marathon-kamp.
Spillet bølgede frem og tilbage, og begge formåede at være klar chipleader flere gange. Efter halvanden times spil, var spillerne dog tilbage ved status quo. En time yderligere skulle der gå, før Patrik Antonius kunne dog trække det længste strå efter to en halv time.
No Deal!
På trods af et plus for sit cash game i år på $1.700.000, er en Heads-Up om $240.000 ikke en ubetydelig størrelse for slaktarn, og svenskeren forsøgte at få en deal stablet på benene:
slaktarn: Do u wan to make some kind of a deal?
Patrik Antonius: no ty
slaktarn: ok no deal?
Patrik Antonius: no deal lol
slaktarn: gl
Patrik Antonius: gl
Set i bakspejlet havde det måske været smart af Antonius, for slaktarn bar tydeligt præg af at have overtaget i kampen:
Vi er på level 1, og slaktarn lægger fuldt pres på ved at bette fuld pot på river. Antonius bruger knap to minutter af sin timebank inden han folder.
slaktarn har gået frygtløs ind i kampen mod Antonius, og nærmest konsekvent bettet fuld pot. Efter heftige raises og reraises preflop, ryger alle skillingerne til midten på turn, og da slaktarn undgår et es, kan han sætte de knap 3 mio. danske kroner ind på bankbogen.

Tilføj kommentar



