You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
Retssag, Frederik Hostrup - Frederik Hostrup: Vi sidder med esserne>

Frederik Hostrup: Vi sidder med esserne

onsdag d.4. marts, 2009 kl.13:17 - Kasper Saugmann
Den 4. juni bliver datoen, hvor Højesteretssagen omkring poker som dygtighedsspil vil blive påbegyndt. Vi fangede en fortrøstningsfuld Frederik Hostrup til en snak omkring sagen.
Annonce
Efter at have vundet i Byretten og dernæst tabt i Landsretten, kommer sagen omkring turneringspoker som dygtighedsspil endeligt for Landsretten.

Og Frederik Hostrup fortæller til Pokernyhederne, at han er klar til kamp.

- Den advokat jeg har, Henrik Hoffmann, har prøvet at specialiere sig inden for det her område. Derfor har han et rigtig stort netværk med en masse folk inden for området, så der tilgår en masse informationer til hans skrivebord, som vi vil gøre brug af. Eksempelvis sager fra USA, Canada og Rusland. Derudover har vi fået støtte fra bl.a. PokerStars til at indhente de her oplysninger.

Hvordan ser du chancerne for at vinde sagen? Er vi ude i et coinflip, eller hvad er din vurdering?

- Altså jeg tror, at jeg sidder med esserne inden floppet, siger Frederik med et smil, og fortsætter,

- De fleste danske pokerspillere vil nok give mig ret i, at det er et dygtighedsspil, og vi forventer, at dommen falder ud til vores side.

Hvad betyder sagen for dig personligt?

- Det har været en meget dyr sag, ikke mindst på det personlige plan, mht. til beskyldninger om min person og mit virke i dansk poker. De ting klistrer desværre nok ved, men en sejr vil da helt klart være noget personlig oprejsning.

Nu har du fået datoen, og der er i dag præcis tre måneder til, hvad skal tiden frem til retssagen begynder bruges på?

- Først og fremmest skal jeg mødes med den advokat som Henrik Hoffman vil henvise til, når nu det er i Højesteret. Ham skal jeg holde et møde med, og så skal vi gennemgå de dokumenter vi har modtaget. Andet skridt bliver at få noget presse til at skrive om poker, og derfor vil vi lancere et Hold-DM, som kommer til at ligne de café-turneringer, man eksempelvis ser inden for backgammon. Så vi ligesom kan få pokeren mere ud til danskerne, afslutter Frederik Hostrup.

Artikelfoto: Frederik Hostrup under EPT København 2009.

Kommentarer

torsdag d.5. marts, 2009 kl.01:10 - KasperC
Jeg klar over at han har gjort et kæmpe stykke arbejde for vores alle sammens sag, og forsat gør det. Det skal han have tak for.

Men er jeg den eneste som er nervøs for at Frederik Hostrup repræsenterer den danske pokerspiller. Altså jeg mener ikke på den der mudderkastning du-er-dum-jeg-er-smart måde, men oprigtig bange for at han er den helt forkerte mand til jobbet?

Jeg synes generelt han virker total inkompetent i hans udtalelser og vinkler på tingene. Forstår ikke hvordan man kan tabe en sag i landsretten der burde ligge så meget lige til højreskøjten. Derudover spekulerer jeg på hvordan vi kan tabe i landsretten, og så pludselig sidde med "esserne preflop"i højesteret? Var det mangel på forberedelse sidst der gør at vi efter sigende er så meget bedre inde i denne omgang (vi var måske bare uheldige?) eller er der kommet ny viden tilgængelig siden sidst?

Derudover bekræfter han folks opfattelse om at pokerspillere er fuskere og slette personer, da han er blevet taget for svans i forbindelse med Dansk pokerforbund, som ikke ligefrem hjælper vores sag.

Synes generelt ikke det er fedt at 'svine' folk offentligt, og især ikke Frederik der faktisk virker som en rigtig flink fyr, men det er sgu min og andre levebrødsspilleres fremtid der står på spil.
torsdag d.5. marts, 2009 kl.23:40 - Frederik
Jamen du får det som du vil ha det. Trækker sagen tilbage og tager mine 10 dagbøder. Held og lykke med arbejdet.

Frederik
fredag d.6. marts, 2009 kl.08:26 - Simon900
Hvad er din dagsorden Kasper... Du startede tråden om samme emne på pokernet, og har ikke selv skrevet i den debat siden...

Du er en kæmpe klaphat.

Tilføj kommentar

Navn

Kommentar

Du skal vœre logget ind for at skrive kommentarer

Vis seneste Nyhedsoverblik - seneste døgn Nyhedsoverblik - seneste uge Nyhedsoverblik - seneste måned
Nyhedsoverblik

listetype Listetype - tekst Listetype - billede
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.