Durrrr i halvanden million dollars swing

Nyheder

Skrevet mandag d.1. juni, 2009 kl.12:41

Af Caspar Tribler

Selvom WSOP er startet, er der stadig action at finde på de dyre onlinetakster hos Full Tilt. Durrrr tog sig en ordentlig rutchebanetour gennem Gus Hansen og Phil Ivey i løbet af weekenden.

Det var action på drengen, da 'Durrrr' satte sig for at spille noget Heads-Up PLO mod Gus Hansen i lørdags. Danskeren startede direkte ud med at give den unge amerikaner pokerlussinger til højre og venstre. Inden Tom Dwan havde set sig ordenligt om havde Gus Hansen nuppet henimod en million fra ham, fortæller Highstakesdb.com og giver et par eksempler på nogen af de store potter:

Gus Hansen reddes af river efter at være dårligt stillet på turn - $478k pot

Gus og Durrrr kommer all in preflop i en kæmpe hånd - 356k pot

Men så ankommer skrub-kavalerieret og vender situation fuldstændig, ligesom det ser allermest sort ud for amerikaneren. Durrrr tager den ene pot efter den anden og trumfer med denne kæmpepot:

Durrrr rammer nuts på turn mod Gus Hansens 3. nuts - $672k

Efter den pot, var blev Gus nærmest kørt over og sessionen ender med et plus på $4.000 til Durrrr, ifølge Highstakesdb.com

Optur fortsatte mod Ivey
Og det gav 'Durrrr' blod på tanden. Samtdig med at han går i plus mod Gus, begynder han at spille mod Phil Ivey, der også får sig en tur igennem durrrr-maskineriet. Så grel at Ivey ender med at tabe en halv million dollars.

Dermed præsterer Tom Dwan altså at lave et sving på over halvanden million dollars (ifølge highstakesdb.com på hele 1,7 mio) over 24 timer. 'Risky business', som man siger derovre.

0 kommentarer Kommenter