Så er der WSOP TV til folket
Nyheder
På tirsdag den 28. juli bliver de første optagelser fra WSOP 2009 i Las Vegas vist på amerikansk fjernsyn, og Main Event-dækningen vil i år være mere intens end nogensinde.
Den amerikanske tv-kanal ESPN har nemlig afsat rekordhøje 24 timer i kalenderen til dækningen af WSOP Main Event. Således skulle der også være god mulighed for at få et par danskere at se, da blandt andre Anders Gersel, Daniel Vorbeck, Claus 'Cato' og Peter Eastgate i længere tid sad ved et af de to tv-borde.
Det første program, der altså vises tirsdag i næste uge, tager dog udgangspunkt i WSOP'ens indledende $40.000-event, ligesom der løbende vil blive vist levende billeder fra velgørenhedsturneringen Ante up for Africa samt Tournament of Champions. Og ifølge en udtalelse fra ESPNs producerhold, lyder det til dækningen kommer til at minde om de forgangne års:
- Efter vores opfattelse er nøglen til godt poker fjernsyn god historiefortælling. Og det vi prøver, specielt under dækningen af WSOP Main Event, er at komme udover selve spillet således, at episoderne kan stå alene for sig selv.
Videre udtrykkes der begejstring for, at der i år er et kendt ansigt i form af Phil Ivey på finalebordet i verdens største turnering,
- Når man spiller med en pro, vil det oftest være en smule intimiderende. Men der er et eller andet mystisk og magisk ved Phil Ivey, der gør, at han bare lige er stadiet over alle de andre, siger Norman Chad, der igen i år vil danne kommentartor-makkerpar med Lon McEachern.
Optagelserne fra WSOP 2009 vil fra og med på tirsdag blive et fast ugentligt indslag på den amerikanske sportskanal ESPN, indtil finalebordet i november.