Ivey var første mand ude - Ziigmund er chipleader
Nyheder
Fredag eftermiddag starter årets EPT London, men som opvarmning indbød arrangørerne onsdag til en £20.000 high roller-turnering. Efter førstedagen er Ilari 'Ziigmund' Sahamies noget uvant i spidsen.
Det var et mildest talt stjernespækket felt - dog desværre uden danskere - der onsdag eftermiddag indbefandt sig på Hilton Hotel Metropole i London, for at tage fat på den første af i alt 16 turneringer under EPT London Poker Festival.
Med et buy-in på hele £20.000 (162.000 kroner) er det en af turneringsårets dyreste events, og deltagerlisten afslører heller ikke mange ukendte navne.
Til start var blandt andre Phil Ivey, Tom 'durrrr' Dwan, Bertrand 'ElkY' Grospellier, Dario Minieri og Ashton 'theASHMAN103' Griffin samt ex-verdensmestrene Chris Moneymaker, Chris 'Jesus' Ferguson, Joe Hachem, Carlos Mortensen og Greg Raymer.
Ifølge CardPlayer.com blev det dog en kort opvisning fra Phil Ivey, da han røg allerede kort efter spilstart.
På boardet:

Må Ivey lægge sig efter at have lagt en stor del af sin stack i potten, og få hænder efter bliver han sendt ud af Dennis Phillips. Ivey fortalte efterfølgende, at han ikke havde sovet i tre dage, og at han egentligt ikke vidste, hvorfor han var endt med at bruge de £20.000 på at købe sig ind i turneringen.
Den ellers knap ikke-turneringsglade Ilari 'Ziigmund' Sahamies var imidlertid rigtigt godt kørende, og med hele 373.800 i chips fører han de 31 overlevere videre til torsdagens dag 2, hvor der skal spilles ned til finalebordet. Turneringen afgøres i morgen fredag.
Top 10 efter førstedagen ifølge CardPlayer.com:
Ilari 'Ziigmund' Sahamies: 373.800
Adolfo Vaeza: 319.500
Erik Cajelais: 264.600
Eugene Katchalov: 213.700
Joel 'Odonkor' Nordkvist: 190.600
Matthew Glantz: 185.600
Sargon Ruya: 181.800
Shane Reihill: 181.200
Vicky Coren: 152.100
Juha Helppi: 128.400
Præmierne:
1. £542.000
2. £326.000
3. £193.000
4. £141.000
5. £104.000
6. £74.000
7. £60.000
8. £45.000
Sidste år vandt amerikanske Jason Mercier turneringen, men grundet sin fortsatte deltagelse ved WSOPE Main Event måtte han droppe et titelforsvar.