Gang i 45 borde - kæmper for at nå $100.000!

Nyheder

Skrevet fredag d.16. oktober, 2009 kl.08:38

Af Claus Bek Nielsen

Den tyske Thomas 'Boku87' Boekhoff er i gang med sit livs væddemål. 12 måneder har han til at banke $5 op i $100.000 og selv med en nylig nedtur er han godt på vej mod målet.

Tilbage i marts måned lavede Thomas 'Boku87' Boekhoff et vanvittigt rush. Kort fortalt bankede han nemlig sin bankroll fra $100 op i $10.000 på blot 14 dage.

Læs om de 14 dages vanvid her.

Herefter blev den unge tysker spurgt om han ville lave et lignende forsøg og efter flere overvejelser, besluttede 'Boku87' sig for, at lave følgende setup:

- En tidsramme på 12 måneder
- Starte med 5 dollars og slutte med 100.000 dollars (ca. 25 kroner til 500.000 kroner).

Startskuddet lød i midten af juli denne sommer, hvor Boekhoff lagde ud med $0,10 'sit-n-gos' og $0,02/$0,04 Fixed Limit cash game.

Læs om starten på det andet forsøg her.

Status efter tre måneder - gang i 45 borde
Her tre måneder efter forsøget startede, ville Pokernyhederne endnu engang tjekke op på den unge tysker og måske ikke helt overraskende, var 'Boku87' godt i gang med et nærmest uoverskueligt antal borde. Torsdag nat havde han således taget plads ved hele 47 borde, hvoraf de 45 var i fuld gang.


En oversigt over de spil som Boku87 havde gang i da Pokernyhederne kiggede forbi torsdag nat.

Nedtur men alligevel godt med
Tyskeren holder løbende venner, fans og interesserede opdateret i sin blog. Og i den nyeste af slagsen skriver 'Boku87' om den seneste tids nedtur ved onlinefilten hos PokerStars. Intet har fungeret for tyskeren og efter 'store' tab samt sygdom i september måned, valgte Boekhoff at holde en mindre pause frem til oktober.

Status er nu, at Thomas 'Noku87' Boekhoff stadig kæmper for at nå de 100.000 dollars. Da hans sidste blog blev skrevet d. 5. oktober, havde han en bankroll på ca. 22.000 dollars. Ikke helt dårligt taget i betragtning af, at han stadig har ni måneder til at hente de resterende 78.000 dollars og i skrivende stund kan spille turneringer og 'sit-n-gos' med højere buy ins end i starten. Dermed har den unge tysker også mulighed for hurtigere, at vinde de store gevinster der kan bringe ham frem til målet på de 100.000 dollars.

Du kan læse Thomas 'Boku87' Boekhoffs seneste blog her.

3 kommentarer Kommenter

respekt! Deter er fandme sick!

kuhling
- lørdag d.17. oktober, 2009 kl.13:45

Respekt ??? Manden er jo helt væk... det er jo tidspilde på niveau med WOW og de andre nørdede onlinespil

Siegy
- lørdag d.17. oktober, 2009 kl.15:47

hvad vinder han i vædemålet ud over de 100k $, som han spiller det op til?