Store stjerner i ny dansk 'pokerfilm'
Nyheder
I november måned får en ny dansk 'pokerfilm' premiere. Hovedrolleindehaverne er nogle af Danmarks største skuespillere og 'kendisnavne'.
I november måned får en ny dansk 'pokerfilm' premiere i hele Danmark. Filmen er dog ikke en spillefilm men derimod en roadmovie/dokumentarfilm, hvor nogle af landets største 'kendisnavne' deltager på 'slap line'.
Mange detaljer omkring filmen er endnu hemmelige, sikkert er det dog at filmen er optaget i Las Vegas under sommerens WSOP Main Event og blandt andet følger den forsvarende verdensmester i poker, Peter Eastgate, på de sene stadier i turneringen.
Det er dog specielt de danske skuespillere der følges tæt på deres rejse til Las Vegas, hvor de sætter næsen op efter førstepræmien i Main Event på ca. 50 millioner kroner.
Allerede nu ligger der lidt godbidder på nettet, hvor blandt andet Robert Hansen, Thomas Bo Larsen, Dejan Cukic og Dan Rachlin kan ses.
Du kan se klippene lige her. Husk at skru op for lyden.