durrrr: Andorra er da ikke et land?

Nyheder

Skrevet torsdag d.5. november, 2009 kl.20:26

Af Kasper Saugmann

'Hvem vil være millionær' er som bekendt navnet på et tv-program. Og Tom 'durrrr' Dwan skal nok glæde sig over, at han i forvejen har en bugnende bankkonto, for i tv-programmet har han næppe en chance.

En stor geografisk viden kan den 23-årige pokerstjerne i hvert fald ikke prale af. Det afsløres i radioprogrammet 'The Poker Show', hvor det britiske pokerikon Jesse May er vært.

i et telefoninterview med Dwan falder snakken på amerikanernes seneste besøg i det engelske, hvor han blandt andet hang en del ud med Roland de Wolfe og Sammy 'Any Two' George.

- Roland fortalte mig om det her væddemål I havde omkring geografi.. siger Jesse May, inden Dwan hurtigt afbryder,

- Oh my god. That was so sick. Hvordan skulle jeg dog vide, at Andorra var et land? Man, so sick, siger Dwan og fortsætter,

- Engang kunne jeg den europæiske geografi rigtig godt. Men jeg har stadig aldrig hørt om Andorra som værende et land. Jeg tror, jeg har hørt det i forbindelse med et fodboldhold, men troede det bare var en by et eller andet sted. (..) For fem år siden ville jeg nok have vidst det, men i øjeblikket har jeg åbenbart ikke en chance.

Hvis der er andre, der ikke helt kan deres Europa-geografi, kan vi da som en lille bonus-info oplyse, at Andorra er et lille land beliggende i bjergkæden Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien.

$400.000 havde været OK
De danske pokerstjerner Gus Hansen og Peter Eastgate vil begge være at finde i Las Vegas, når der i weekenden spilles finalebord for årets WSOP Main Event. Dwan kommer sandsynligvis også, siger han, men hvem hepper han egentligt på, vil Jesse May vide.

- Well, jeg taber en million dollars, hvis Ivey vinder. Men jeg kan godt lide ham, så jeg ved det ikke helt, siger Dwan og fortsætter,

- Men jeg vil gerne have, at han gør det godt. Hvis jeg ikke tabte en million på det, men f.eks. kun $400.000, så ville jeg gerne, at han vandt, men når det er en million, er det tæt.

Artikelfoto: 23-årige Tom 'durrrr' Dwan, en af internettets mest frygtede pokerspillere, her 'skudt' af Pokernyhedernes fotograf ved årets WSOP Main Event i Las Vegas.

1 kommentarer Kommenter
FuckTheField
- torsdag d.5. november, 2009 kl.22:16

bahh.. manden er nede 1,8 millioner$ for året. Sselv om han måske har vundet live giver det jo ingen mening, at være tæt på at ofre 1mil for ivey sejre.