SLUT MED SUPERNOVA ELITE

Karsten Nielsen's blog

Skrevet tirsdag d.27. november, 2012 kl.14:23

Af Karsten Nielsen

Det var et meget trist tidspunkt i min pokerkarriere....

Farvel til SNE
For et par måneder siden opgav jeg SNE (Supernova Elite) på Stars. Det var ikke en let beslutning at tage. Det var et meget trist tidspunkt i min pokerkarriere. Men jeg var simpelthen ikke længere i stand til at lave profit ved at spille ni borde og i adskillige timer hver dag. Når jeg ikke vinder på poker, så har jeg heller ingen motivation til at spille poker. Så er det tid til en pause. Det er faktisk også det bedste. Fordi det er et tegn på, at man ikke er ludoman.

Var syg
Jeg har været lidt syg. Og det var ikke første gang i år. Det var tredje gang. Hver gang jeg har været lidt syg, mens jeg har grindet SNE, har jeg haft et stort downswing. Jeg var ikke meget syg. Det har blot været noget influenza/forkølelse. Men det kan man jo også miste koncentration og fokus af. Downswing kommer ofte inden min krop finder ud af, at jeg er syg. Det er ikke så godt. For så når jeg at tabe skillinger, inden det går op for mig, hvad der sker. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke kan mærke, at jeg er syg tidligere. Men sådan er det.

SNE krav
Det kræver 1 million VPP at blive SNE. Man må miste to måneder med 50k vpp. På midstakes 6m NLHE, svarer det til knap 100.000 hænder per måned. Tidligere år og formentlig næste år vil det kun være tilladt at misse en måned med 50k vpp. Forklaringen på ændringen i år skyldes, at Stars per 1/1 ændrede deres vpp reward system.
Det gode ved at være SNE er milestones og den FPP multiplyer, man får. Man kan købe dejlige bonusser langt hurtigere. Bonusser, der varmer lige så meget i bank rollen som vundne skillinger. Ændringer siden 2011 fra Stars side, har betydet, at jeg skal op på cirka 50 procent flere hænder for at opnå SNE.

VPP og Rake
Ved 1/1 2012 kom der en ny ændring af fordelingen for VPP og rake. Ændringerne var meget diskuterede. Faktisk så omdiskuterede, at adskillige pokerspillere lavede strejke og sad ude og blokerede for spillet. Dette fik Stars professionelt og effektivt fundet en hurtig løsning på. Derefter blev nogle repræsentanter fra internet debat forum inviteret til møde hos Stars for at snakke tingene igennem. For mig der spiller 6max betød ændringerne følgende.
Stars valgte at gøre deres 6-handede rake lavere (Fra 3$ til 2.8$, samtidig med at forhøje raken ved fx. 5-handed spil fra 2$ til 2.8$). Jeg har lavet nogle store udregninger. De viste, at lige netop denne ændring var totalt lige gyldig. Altså betaler jeg det samme i rake.
Den store ændring, stars foretog, var, at i fremtiden vil Stars fordele raken ligesom alle andre sites. Det vil sige, man skal lave VPIP for at få del i rake kagen. Tidligere kunne man jo bare sidde og folde og grinde sine VPP. Men nu skulle man lige pludselig til at se flops. Dette har været en meget hård justering for dem, der spiller tight. Jeg spiller ikke selv ultra tight PF. Jeg varierer min stil imellem LAG og TAG. Men stadig, jeg snakkede med en ven, der havde VPIP på 28. Han fortalte, at for ham var det cirka det samme, eller han mistede lidt på det. Da jeg opgav SNE havde jeg i følge min database spillet 428k hænder cashgame eller raket $49.000 i år. I turneringer havde jeg raket cirka $550. Min VPP count var på cirka 300.000. Jeg må lige tilføje, at der er mistede hænder med en masse skiften mellem HEM/PT programmer.
Der har været noget forvirring omkring, hvordan pointene og raken udregnes. Mest fordi HEM/PT ikke var for hurtige til at få opdateret ændringen. Men det ser ud til, at jeg skal betale det samme i rake som sidste år, samtidig med at jeg skal spille flere cashgame hænder. I år har spillet flest hænder på 2/4. Der skulle man sidste år bruge 1,5m hænder, mens man på 3/6, skulle bruge 1,2m hænder. I år skal jeg så op på et større antal hænder for at opnå at betale den samme rake. Hvor stort et antal hænder er krævet, kommer an på ens VPIP. For at læse mere om en anden SNE, hvor VPP ændringen havde større betydning kan jeg anbefale:

http://www.pokernews.com/news/2012/08/online-chat-jason-prairie-hawk-grad-poker-mma-sports-betting-13166.htm

En anden faktor for mig er, at da jeg startede med at grinde SNE sidste år, spillede jeg shallow borde, hvor jeg købte ind for max buy in. Der var det nok kun at spille 3/6. Men på et tidspunkt ændrede Stars sine borde og fik CAP i stedet for shallow. Da jeg ikke bryder mig om at spille 1 street poker eller 20bb poker, betød det, at jeg var nødt til at spille 2/4 for at kunne komme op på et højere antal borde. 2/4 vil jeg egentlig helst være fri for at spille. Ikke bare jeg ofte ender med, at spille alt for mange borde, når jeg venter på, listerne popper op. Jeg har også et problem med ikke rigtig at tage taksten seriøs.

Session reviews
Den måde jeg grindede på sidste år, da det gik godt, var med session reviews efter jeg havde spillet. Generelt går det mig langt bedre, når jeg laver disse session reviews. Jeg får en meget bedre fornemmelse af, hvem der er i stand til hvad. Og hvordan de forskellige spillere tænker. Disse session reviews har jeg generelt været doven til at lave, når jeg mass tabler. I de perioder jeg spiller færre borde og færre timer, så er dette langt lettere at forholde mig til. Det giver sig selv, at hvis man skal spille 50 procent flere hænder, så skal man bruge mere tid på at spille. Derudover vil man være mindre oplagt til at gennemgå de flere hænder, der forøvrigt også tager længere tid at gennemgå.
Derudover har HEM 2 ikke været det bedste program til session reviews. Der er både lag og bugs med HEM 2. Og specielt i replayer. Og når jeg har skiftet imellem PT 4, HEM 2, HEM 1 og forskellige databaser, er mine noter gået tabt hver gang. Noget der forhåbentlig ikke vil være tilfældet i fremtiden.

Energier
En af de ting, der var virkelig gal, var mine energier. Hver dag vurderer jeg mine egne energier. Jeg vurderer forskellige parametre fra motivation, humør, udholdenhed, træthed osv. Det er noget jeg for år siden udarbejdede med en psykolog. Simpelthen for at kunne forudsige, hvornår jeg skulle spille, og hvornår jeg skulle tage pause. Når man grinder SNE presser man ofte sig selv til at spille under forhold, man ikke bør spille. Jeg kunne se mine energier generelt var ret lave i noget tid. Derudover havde jeg heller ikke lyst til at spille.

Resulater
Mine resultater i år. Jeg har været ramt af bad beats. Min EV $ er langt større end vundne $. Husk på, at der kommer diverse bonusser og milestones oven i, hvilket gør, at man som SNE får over 50 procent. af sin rake tilbage. Efter min seneste bad beat som SNE er min EV bb/100 stadig positiv, men marginal. Jeg gider ikke være break even spiller og have bonusser og milestones som eneste indtjening. Det så meget kønnere ud inden sidste bad beat startede.
Jeg er begyndt at spille på en anden side og spiller færre borde der. Jeg holder volatilt cirka 6bb/100 i EV. I disse dage vil en vindrate på 6bb/100 være ekstremt godt for 6-max. Hvis jeg kan holde en vind rate på 4bb/100, er det stadig rigtiggodt. Jeg tror, der er rigtig mange, der savner de gode dage, hvor vi var mange, der havde online 6-max vindrater på over 10bb/100. Men vi må jo nok bare acceptere, at online poker er evolveret. Der er mange unge skrappe talenter. De spiller godt og lærer hurtigt. Der kommer hele tiden flere og flere af dem til.

Fremtiden
Jeg tror jeg gør klogt i at holde mig til max 6 borde ad gangen. Måske endda gerne ned på 3-4 borde ad gangen. Og så følge godt med i hvad der sker. Det tager naturligvis noget tid at finde ud af, hvad det er de andre gør med mig, og hvorledes de justerer. Derfor kan man ikke bare lige kigge på, at nu spiller jeg en 6 table session. Fordi den session, der har man endnu ikke opbygget reads fra at have 6 tablet i nogle sessioner. Samtidig vil de andre formentlig stadig godt kunne bruge mange af deres reads på mig. Men en ting er sikkert. Jeg vil tilbage til at grinde færre borde og højere stakes. Jeg gider ikke 2/4 mere. Tidligere har jeg haft ekstrem konservativ bankroll management. Det vil jeg være lidt mere ligeglad i fremtiden. 50 buy ins samlet, og/eller 20 buy ins på siden.

1 kommentarer Kommenter
_CLEMME_
- tirsdag d.4. december, 2012 kl.11:00

Hej Karsten
Super velskrevet blog. Jeg tror vi begge to har lært at SNE ikke er vejen frem! Der er ingen tvivl om at næsten alle er bedre stillet med kvalitet frem for kvantitet.
Jeg var selv break-even i 2010 som dig, pga. for mange brode af gangen. Man udvikler sig hellere ikke ved at spille "ABC" og desuden er der også større chance for at gå helt død med pokeren, når man spiller langt oftere fordi man skal og ikke fordi man vil. Det var jeg meget tæt på at gøre. Jeg har heldigvis lært af det siden.
Jeg har fortrudt at jeg blev SNE og gør det ikke igen medmindre jeg en dag spiller FX $5.000 HU sngs.

PS nye rake system gør det også endnu mere besværligt. 50% flere hænder virker helt ude i hampen.

Held og lykke med spillet fremover. Jeg er sikker på du nok skal holde få endnu mere succés.

mvh.

Blogger-info

Karsten Nielsen

Navn: Karsten Nielsen

Fødselsdag: 22.November 1977

Bopæl: Chiang Rai, Thailand

Favorithånd: AA

Uddannelse: 2-årig HF

Tidligere jobs: Arbejdede ét år i et supermarked, derefter blev jeg professional backgammon-spiller. Først live, siden på internettet.

Største resultater: At vinde over $100.000 på midstakes på PokerStars i foråret 2011. Og at gennemføre SuperNova Elite i 2011.

Cxense Display Cxense Display Cxense Display