Pokernyhederne

Welcome to Buenos Aires

Der er gået et stykke tid siden den sidste blog, og der er flere der har spurgt efter en ny - her er den så. Grunden til at der et gået et stykket tid er at jeg har hevet de fynske teltpløkker op for en tid.

I stedet har jeg lejet mig ind i en lille lækker lejlighed i Argentinas hovedstad: Buenos Aires.

Buenos Aires - en fed by
Jeg har længe haft lyst til at komme lidt væk fra Danmark når nu jeg har muligheden og indtil videre er jeg ikke skuffet. Buenos Aires er en rigtig fed by. Det er et dejligt potpourri af det bedste af Sydamerika og Europa. Jeg har endnu ikke oplevet hele byen, men bare i det område hvor jeg bor er der masser af lækre butikker, cafeer, barer, parker - og piger. Og så er der i øvrigt også 3 svenske pokerspillere. Det er sgu en meget sjov historie.

Mødet med tre svenske drenge
Jeg sad for et par dage siden og grindede lidt $25/$50 på nettet og spiller heads up mod en gut fra - Argentina. Vi begynder at chatte lidt og det viser sig at han bor i Buenos Aires. Samme by som mig. Palermo. Samme bydel som mig. Palermo Soho. Samme område som mig. Calle Guatemala. Gudhjælpemig samme gade som mig.
Det viser sig at det er en svensk fyr, som jeg for nogle år siden krydsede en del klinger med på Ladbrokes, hvor han er en af de største vindere gennem tiden. Han har dog ikke spillet på Ladden længe, og er derfor nok bedre kendt som "pertos" på Prima-netværket. Det viser sig at han har boet her i byen de sidste to år sammen med sin bror og en anden svensk fyr, der begge spiller noget 5/10 og 10/20. Jeg var i byen med dem i går og de er nogle rigtig hyggelige gutter, som jeg slet ikke er i tvivl om jeg nok skal få en masse sjov med. Samtidig kender de byen langt bedre end mig (og snakker flydende spansk), så jeg regner med også at få et par gode tips af dem.

Online grind
Udover at samle venner op på bordene på nettet (damn, det lyder corny), så forsøger jeg også at score en lille skilling. Det første stykke tid efter Vegas gik det strygende. Jeg spillede ikke så meget, men når jeg gjorde havde jeg en absurd høj winrate og både Juli og August gav et rigtig godt afkast. Indtil videre er det dog gået lidt i stå hernede. Jeg er blevet jinxed noget så grusomt i de store pots og det har medført nogle gevaldige swings. Alt i alt er jeg ca. even fra min argentinske IP, og i betragtning af jeg en overgang var 70K i hullet kan jeg vel ik klage. Det skal nok vende. Det håber jeg i hvert fald, at det gør inden næste update.

Until then: Raise it up.

/H

Vejen mod guldet

Jeg er hjemme igen. Efter over en måned i Vegas er det rart at være hjemme i Danmark igen. Vegas er en fed by, men når man går insta-stuck er en måned simpelthen for lang tid.

Jeg må indrømme at byen og poker til tider hang mig langt ud af halsen. Ikke mindst fordi jeg ikke kunne ramme den mindste bølge skrub i nogle af de events jeg spillede. Alt i alt spillede jeg vist syv turneringer derovre. I de første seks fik jeg minimum to gange knækket den bedste hånd uden at jeg i én eneste af dem sugede med den dårligste (skal dog siges at jeg sjældent var inde med den ringeste handske). Jeg vil spare jer for bad beat-historierne og vil i stedet springe til en gennemgang af den tour hvor det endelig så ud til at jeg kunne ramme lidt skrub: WSOP Main Event.

Dag 1
Jeg ankom til bordet og forventede at der ville flokkes med fisk, men blev straks slemt skuffet. Bordet var fyldt med unge gutter, der bettede og raisede korrekte sizes. Kunne folde og bluffe i de rigtige spots. Der var ingen qualifiers - kun frie individer der havde smidt 10k ved skranke 1. Altså hvad fanden sker der?

Heldigvis blev jeg flyttet efter to en halv time og røg over til et mere tilforladeligt bord. På det nye bord var der både betonsten og en enkelt maniac lige min venstre. Det skulle i øvrigt være kendetegnende for min Main Event. Hver dag havde jeg fornøjelsen af en crazy lag på min venstre side. Det afholdt mig da ikke fra at spille min pæne portion af hænderne. I de første 4 levels af dagen spiller jeg en masse små pots. Vinder nogle, taber nogle. Stacken forbliver nogenlunde den samme. Er aldrig under 15K eller over 35k. Jeg går ind til sidste level og beslutter mig for at nu skal den altså ha' gas. Jeg nægter at gå videre med halv average. Heldigvis er det en god plan da de fleste andre på bordet har den modsatte plan: De vil videre til dag 2. Jeg samler derfor en helvedes masse små pots op, rammer et par handsker, buster en mand og slutter dagen på 55K.

Dag 2
Umiddelbart ser bordet ok ud. En del randoms. To unge gutter der spiller godt, men ellers nogle nits og så selvfølgelig en vanvittig kinøjser med en kæmpe stack to til min venstre. Han farer helt op i det røde felt, da jeg ved en fejl kommer til at flippe et bluff op i en lille pot imod ham. Efter hånden har jeg 90K og åbner til 2,6K med blinds på 500/1000 og manden tænker lidt og vælger så at sige STAKKEN! 210K til midten - og der er altså stadig fire mand til at acte efter ham (hvoraf en sidder med 120K). Jeg valgte at folde mine seksere...
Jeg fortsætter ellers hvor jeg slap på dag 1 og spiller en masse små pots og samler op hist og her. Slutter med 117K. Endnu en gang over average.

Dag 3 - Mødet med Owen Crowe
Starter på et bord jeg ikke umiddelbart synes om. Fyldt med unge gutter, hvoraf de fleste virkede til at spille fornuftigt. Specielt en gut tre pladser til min venstre spillede en rigtig fornuftig LAG (Loose aggressive, red.). Owen Crowe hed han og jeg fik senere af vide af Bønding at han var stor tourchef på Stars. Well, jeg struggler lidt i starten og kan ikke rigtig få fat og ryger ned i 80K før jeg får skillingerne til midten med:



vs.



på et AJ9x twotoneboard. En tiltrængt double og så cruisede jeg ellers opad.
Lidt senere åbner en aktiv gut i UTG+1 (andenposition, red.) og jeg caller fra hijack (to pladser før knappen, red.) med:



Owen Crowe i sb caller også. Flop slår:

og Crowe leader like 3/4 pot. Originalraiseren drysser og jeg betaler. Turn er en pæn:



Han stikker igen ud og jeg betaler igen. River er en blank otter. Han ryster ikke på hænderne og stanger igen ud. Jeg tænker 7 sekunder og betaler (der var ræson bag). Han viser:



og pludselig er jeg rigtig godt med. Nu har jeg en god stack og begynder at spille en masse små pots. Jeg må dog konstant struggle med Crowe der hele tiden spillede tilbage på mig. De fleste gange trak jeg mig dog sejrrigt ud. Fik blandt andet callet ham succesfuldt ned med:



på et board med:



Midtvejs på dagen begynder boblen at nærme sig og alle på bordet undtagen Crowe og undertegnede begynder at stramme helt vanvittigt op. I det sidste level før boblen sprang spillede Crowe (jeg lyver ikke) alle undtagen fire hænder - jeg vandt selvfølgelig alle fire og jeg tror kun der var tre hænder i det level, der ikke blev vundet af enten ham eller mig. Ved at stjæle blinds på boblen og buste nogle semismallstacks ryger jeg op i små 700k, men til sidst efter boblen er sprunget kan min bedste hånd to gange desværre ikke holde op imod smallstacks. Jeg ender dog stadig i over 500.000 chips og næsten dobbelt average.

Dag 4 - Table of death og Table of life
Jeg havner på bordet med flest chips af alle! På trods af jeg har dobbelt average har jeg under average på bordet. Ikke nok med det har jeg til min venstre:

- 1. Aggro koreaner
- 2. Aggro australier, der just havde vundet en APPT.
- 3. David Benefield aka Raptor, highstakes-chef.
- 4. Stars 25-50 regular (No limit $25/$50 spiller på PokerStars, red.)

Great! Ikke nok med det, så samler jeg absolut ingen hænder op på bordet. Er helt kold. Normalt betyder det ikke så meget når vi stadig har over 50 big blinds, men mod de her gutter var det umuligt at vinde mange små pots, som er min normale stil. Blot for at give et eksempel så er den første hånd jeg vinder i level 3 på dagen over en time inde i levellet og går som følger.

Ung aggro svensk 10-20 online-spiller åbner til 15K i hijack. Aggro cutoff siger 43k. Jeg siger 107K med:



fra knappen og de folder begge. Der skulle så at siges arbejdes for chipsene på bord.
Jeg formår dog at holde fat i min 500K-stack og bliver midt i level 4 flyttet til et nyt bord.

Table of Life. Det diametralt modsatte bord af det andet. Der sidder kun amerikanere over 30 år og min stack, der var den næstmindste på det andet er på dette den næststørste. Lynhurtigt banker jeg den op i 800.000 ved at spille praktisk talt alle pots mod disse nits. Desværre banker jeg mit tp,tk+farvetræk direkte ind i snuden på et set og dagen slutter lige efter og jeg får kun 270K til næste dag at lege med. Lidt under halv average. Ouch.

Dag 5
Har ikke de store forventninger pga. min lille stack og fordi blinds efterhånden begynder at gøre ondt. Jeg får dog blod på tanden da jeg endelig ser skyggen af skrub og rammer set mod overset. Ryger næsten op på average da jeg samler:



op på knappen. En gut, der havde åbnet relativt liberalt åbner fra MP (midterposition, red.) og jeg giver på nakken. Han siger stakken og jeg må i tanken. Jeg ræsonnerer mig frem til et call, men ser desværre ind i hans konger. Floppet giver dog håb:



Kom så! One time! Men nej, jeg går fra WSOP uden at suge med den dårligste hånd én eneste gang. Jeg kunne ellers havde tilgivet alt, hvis jeg havde suget denne ene gang og ramt dobbelt average med under 200 tilbage. Sådan gik det dog ikke og jeg må tage til takke med en hæderlig placering som 170.
Bedre gik det som sagt for Isser og alverdens held og lykke og skrub til ham. Det er lige før jeg vil gå så langt som at sige, at han har fortjent det.

Efter jeg er kommet hjem har jeg grindet en smule online. En del 10-20 NL faktisk for at få lidt selvtillid tilbage. Det virker faktisk til at skrubbet er på vej tilbage. Jeg er i hvert fald lidt oppe og spiller samtidig ganske glimrende. Så selvom det ikke blev til 9 millioner fra Main Event kan det stadig nå at blive et udmærket år.

Indtil næste gang, så husk: Nakken!
/Helge

Vegas, Baby!

For to dage siden ankom vi til Las Vegas, Sin City. Planen er klar: En bracelet. Holdet er stærkt: Asger ”Ab_illusive” Boye og undertegnede.

Vi startede ud med den første event allerede i går. 5K shootout. Med shootout menes der en turnering der spilles i SNG-format. Man spiller på 10-mandsborde og kun vinderen går videre. 3 SNG-sejre = 1 bracelet.

Imponerende nok endte vi på samme bord, random draw, yeah right!

Line-uppet var som følger:

Seat 1: Phil ”OMGclayaiken” Galfond: Vel sagtens verdens bedste Online NLH-spiller pt
Seat 2: Mike Chrisantopoulos: Callish australsk donk, der ramte FT i Aussie Millions
Seat 3: Undertegnede
Seat 4: Vanessa Selbst: Generelt anerkendt som den bedste kvindelige pokerspiller
Seat 5: Kæmpe nit
Seat 6: Random stram semidonk
Seat 7: Asger
Seat 8: Victor Ramdin. Semidonket tourspiller, sponsoreret af Pokerstars.
Seat 9: Erik Seidel
Seat 10: Random halvdårlig gut

Vanessa folder 10'erne
Jeg starter ud med at spille en del pots og er en smule nede, da den første interessante hånd opstår:
Jeg ser ned i



fra midterposition og åbner til 550 mp, hvor jeg får 3 callere. Floppet slår:



og Seidel leader for 400. Et klassisk tour feelerbet. Jeg er ret sikker på hans range her er et par fra 33 til 99. Jeg caller derfor for at tage den fra ham på et senere street. Der sker dog det at Vanessa Selbst kalder bag. Vi er derfor 3 mand til turn, der slår en:



Seidel checker og jeg vælger at repræsentere et stort par og stanger 1200 ud. Selbst caller og Seidel folder. River er en:



og jeg er ret sikker på Selbst hånd er 88, 99, TT, JJ evt. 66 eller QQ.

Umiddelbart kan jeg kun se hende calle med 8’erne, hvis jeg stikker troværdigt ud og hun folder også rigtig nok til mit bet på 1900. Hun fortalte senere hun sad med:



Der går et stykke tid efter den hånd, før en hånd opstår hvor jeg slår AB ud. Han er blevet ret short og er første mand ude.

Mand med Skæg
En halv-interessant hånd opstår lidt senere, da seat 10 åbner fra utg+1. Jeg caller fra midterposition med:



Flop slår:



og han stanger ud. Jeg betaler. Turn er en:



og han checker nu. Jeg vælger at bette meget svagt, da min feeling er han absolut intet har, men til gengæld kan induces til en skæg. Jeg better derfor kun en 1/5 pot og rigtigt nok vælger han at checkraise. Jeg betaler og håber, at han skubber river. Desværre føler han ikke for at smide flere skillinger ind med sine rags, men det var stadig en ok pot.

Six-handed action
Han ryger ud lidt senere. Det samme gør Victor Ramdin og Vanessa Selbst. Vi er nu 6-handed da Mike Chrisantopoulos, der er den eneste mand der dækker mig åbner fra CutOff.
Han er mildest talt dårlig og jeg vil rigtig gerne spille pots mod ham, så jeg beslutter at se et flop med:



fra knappen. Floppet slår:



og han c-better. Jeg raiser og han skubber ret hurtigt. Jeg caller forholdsvis hurtigt og er i god form imod hans:



Jeg dodger (klarer den, red.) heldigvis og er pludselig god chipleader på bordet, der nu er blevet 5-handed.

Galfond goodbye
Af de resterende 5 mand er det praktisk talt kun mig og Galfond der spiller. Vi sidder og diskuterer lidt frem og tilbage, og har en usagt deal om at vi holder os fra hinanden og i stedet stjæler de andre tørre spilleres blinds. Planen går glimrende og efter et stykke tid bliver vi 3-handed.

Galfond, undertegnede og Erik Seidel. På det tidspunkt er jeg egentlig ret sikker på jeg vil ende heads-up mod Galfond, men det bliver anderledes, da jeg formår at buste ham. Det sker, da jeg åbner:



og vi får alle skillingerne ind, da boardet slår



Heldigvis er jeg godt inde mod hans:



Heads-up mod Seidel
Jeg kommer derfor Heads-Up imod Erik Seidel med et sundt chiplead. 75.000 imod hans 25.000. Nu kan det vel ikke gå galt? Jo, åbenbart! Jeg får absolut ingen kort og han laver en række glimrende calls, hvilket dog heller ikke var svært, da Es-høj var toppen af min range i 95% af alle hænder. Samtidig suger han i en ret stor pot og er derfor 64/36 chipleader, da den afgørende hånd udspiller sig:

Med blinds på 500/100 åbner han til 2.700. Jeg siger 7.100 med



Floppet slår:

.

Jeg rammer altså open-ended og bagdørsfarvetrækket. Jeg stikker ud og han sætter mig all-in. Jeg har investeret så meget, at jeg er nødsaget til at betale. Han viser:



og jeg kan desværre ikke ramme. Så tæt på og alligevel så langt fra en rigtig god start og et cash i den allerførste event.

Mere fiskeri
Well, shit happens. I dag var vi klar igen. Menuén var en 2,5K event og ingredienserne var fisk, fisk og atter fisk. Tror aldrig jeg har siddet ved et så soft turneringsbord. Jeg bliver dog suget på kryds og tværs og må lade livet på level 4 i en halvstor pot da mine to 10'ere ikke kan vinde over 55 all-in preflop.

Bedre går det til gengæld for AB. Han er videre til andendagen med over dobbelt average. Men det kan du høre meget mere om i vores videoblog, som gerne skulle komme op senere i dag. Bær over med at kvaliteten og opfindsomheden ikke er helvedes stor her i den første – den er lavet sent om natten (ligesom denne blog) - og kreativiteten var ikke helt i højsædet.

Fotocollage: kontoret

Tour de optur

Det går strygende. Siden jeg søsatte mit lille projekt er dollarsedlerne svømmet ind i mit muldvarpeskind i en lind strøm. Det lyder som en kliché – men: Jeg spiller bedre end nogensinde før. Vigtigst af alt; jeg spiller det spil, som jeg længe har vidst jeg kunne – men som jeg længe ikke har gjort.

Der er gået cirka en måned siden projektet gik i gang og jeg har indtil videre overholdt alle regler. Da jeg dengang skrev om de forskellige guidelines fik jeg samme respons fra flere: "Jamen sådanne regler har alle seriøse pokerspillere da”. Ja, det skulle man tro, ikke? Men det har jeg altså ikke haft – før nu. Og det har uden tvivl virkelig hjulpet mit spil at have nogle guidelines at gebærde sig ud fra. At jeg samtidig har formået at implementere nogle ekstra våben i mit arsenal og samtidig har været relativt varm har betydet en kraftig cocktail, der har resulteret i cool cash.



Som I kan se på grafen er der røget over 200.000 dollars ind. Ca. 120 fra Ladbrokes. Resten stammer fra Fortune Poker. Det har virkelig varmet på rullen, der ellers var ved at skrante lidt og givet mig et ekstra strejf af selvtillid. Nu er det bare med at holde tungen lige i munden og køre på bølgen så længe som muligt.
I det sidste halve år før jeg startede projektet har graferne over mine resultater som oftest lignet en etapeprofil fra Tour de France – og desværre, som oftest én etape, der sluttede i en bølgedal. Men denne graf er jeg på vej til toppen af Thourmalet. Hvis jeg når toppen vil jeg da forsøge at forcere mig hele vejen til Mount Everest. Tro kan flytte bjerge, men kan det også få en til at bestige dem?

Vegas venter
Vejen til Mount Everest kommer i så fald til at gå viá Las Vegas. D. 5. Juni drager jeg til Syndens by med min kammerat Asger Boye og vi planlægger at spille en stor del af WSOP-programmet. Jeg har siddet og kigget lidt i programmet og umiddelbart er der er en 10-12 events, der ser interessante ud. Asger har også tænkt sig at forsøge lykken i et par Omaha Events, mens jeg holder mig til NL Holdem. Forhåbentlig vil vi få succes og vores erklærede mål er [selvfølgelig] en bracelet, eller minimum 250.000 til sammen. Det kræver selvfølgelig skrub, da turneringspoker jo i vid udstrækning er et mærkværdigt mix af aggression, skills og held. Hvorom alting er, så er selvtilliden i top og vi er klar til at erobre Vegas med bravour. I vil uden tvivl komme til at høre mere om væres færden derovre.

Hvor er Esfandiari?
I min sidste blog kom jeg med en del anekdoter fra dette års Ladbrokes cruise. Jeg har fået virkelig god respons på denne blog, hvilket jeg er rigtig glad for. Generelt har rigtig mange tilkendegivet at de synes om bloggen – det glæder mig. Flere har i samme ombæring efterlyst flere røverhistorier, så her kommer en til at runde denne blog af med.

Sidste år var vi en række danskere, der var ovre at spille i Europas mest juicy turnering: Irish Open.
Da startbordene blev annonceret viste det sig, at jeg skulle sidde ved et relativt hårdt bord uden lokale irske donks og med bl.a. Mel Judah og Antonio Esfandiari.
Da jeg kommer til bordet sidder 7 mand klar, deriblandt Judah, men Esfandiari mangler stadig.
Der er 3 pladser ledige. Alle ved siden af hinanden. Det viser sig at jeg skal sidde i midten og jeg småsludrer lidt med Jesper P og kommer til at diskutere Esfandiari og jeg siger:
- Hvis bare han ik han skal sidde til venstre for mig, er det jo lige meget.

Der går et par minutter og så kommer en mand vraltende. Altså vraltende, decideret! Ser nærmest pukkelrygget ud. Han bærer badetøfler, en beskidt trøje af ubestemmelig farve, er ubarberet, store sorte solbriller og lugter mildest talt ikke godt. Han sætter sig til min venstre. Jeg kikker kort på ham og han fremstammer et ”Hey...”

Jeg vender mig derefter over mod Jesper P og siger
”Nå, det var da godt det ikke var Esfandiari” og P svarer ”Ja...”

Derefter går der et par minutter og en lille spinkel svensker sætter sig til min højre. Jeg undrer mig, da Esfandiari jo skulle sidde ved bordet. Jeg studerer derfor de syv spillere, der oprindeligt var ved bordet, da jeg ankom, men han er der altså ikke.
Efter flere minutters undren vender jeg mig derfor mod min ildelugtende sidemand for at høre om han ved hvor Esfandiari er blevet af.
Da jeg skal til at spørger opdager jeg, at....det er Esfandiari.
Denne ildelugtende, beskidte, pukkelryggede gut er simpelthen en af pokerens superstjerner. Det viser sig at han har været vågen i mere end 30 timer pga. et juicy cashgame, hvorfor hans forfatning ikke ligefrem var i top. Han var mildest talt ynkelig, som han sad der og i øvrigt fik konstant massage af sin far.


Antonio Esfandiari - her i velplejet tilstand under dette års EPT Grand Final

Imponerende nok spillede han dog faktisk en fornuftig omgang poker. Det gjorde jeg også og jeg formåede faktisk at buste halvdelen af spillerne ved bordet og bygge min stack fra 10.000 til 55.000 på 6 levels. Det har jeg faktisk formået i langt de fleste af de større livetours jeg har gjort. Til gengæld har jeg også formået at formøble chipsne ligeså hurtigt. I Irland varede det indtil allersidste hånd på førstedagen. Så røg mine damer ind i en lokal irers konger og det var farvel til mig.

Forhåbentlig kommer det til at gå bedre i Vegas. Om ikke andet bliver der nok nogle historier at fortælle fra turen.

Poker med en Stor Ayatollahs barnebarn

Der er ikke sket meget med mit projekt. Jeg har overholdt reglerne og det er selvfølgelig fint, men motivationen til poker har ikke været så stor, så det er begrænset hvor mange hænder, jeg har fået spillet.

Samtidig har jeg været halvkold, så kan kun notere et lille plus – men jeg vender tilbage når jeg har fået banket nogle flere hænder igennem – og der forhåbentlig står et stort fedt plus på bundlinien.

I stedet vil jeg fortælle et par historier. Eller rettere: Jeg vil fortælle om et par af pokercirkussets mere mærkværdige personligheder. Og der er et rigt pot pourri at plukke fra, så der skal nok komme flere, hvis der er interesse.

Ladbrokes Poker Cruise
I starten af dette år var jeg en tur på Ladbrokes Cruise. Det er en tradition som Ladbrokes Poker har, hvor de hvert andet år lejer et cruiseskib og stuver nogle hundrede pokersjufter sammen. En uge med druk, poker og godt vejr.

Spillerne om bord er en lidet skønsom blanding af midaldrende, halvfede britere og unge skandinaviske tyre. Der er dog enkelte, der stritter ud. En af dem er John Tabatabai. Ung waliser, der i sommers blev nummer to efter navnkundige Anette Obrestad i World Series of Europe. Ham snakkede jeg en del med på turen, da vi sad i de samme games og begge to var med i praktisk talt alle hænder. He's an action kindda guy, der kan lide at lave mere eller mindre helhjertede bluffs og spiller for stakken oftere end de fleste. Det samme gør jeg ofte når jeg spiller live og vi fik sludret en del og hyggede os ret godt sammen.

En 'dum' Turboflue
En han dog ikke hyggede sig med var dog min kammerat Thijs 'Turbofluen' Tilburg. Han var nemlig godt og grundigt pissed på Thijs efter at denne kaldte ham ned 3 streets med konge høj – og var god:

- Your friend. He's fucking stupid

gentog han igen og igen en aften og han gentog det da spillet til sidst brød op, men dog med den lille tilføjelse ”...or maybe he is a genius...”

Saftige No Limit games og et barnebarn af en Stor Ayatollah
Nå, pointen er egentlig bare, at de her games var ganske saftige. Det var også i et af disse games med blinds på 10/20$, at der på et tidspunkt var straddlet op til 1280$ (20-40-80-160-320-640-1280). Med andre ord var der fest og glade dage, og en række degenerate gamblers om bord. Derfor fortsatte vi også en af dagene på Tabatabais kahyt. Jeg havde tidligere hilst på hans roommate, som han grinende havde præsenteret som sin bodyguard. Her skal det siges at roommaten altså var en tro kopi af ”The Beast from the East”. Den russiske sværvægtsbokser Nikolai Valuev.


Nikolai Valuev, den store herre til venstre i billedet

Om muligt lidt mindre, men til gengæld havde han tuscher på hele overkroppen. Et skræmmende syn. Jeg var ikke helt sikker på, at han rent faktisk var bodyguard, men lidt research viste faktisk, at John talte sandt. Ved det sidste cruise havde han boet sammen med en anden spiller. Hvorfor har man så brug for en bodyguard på et pokercruise? ”Because I trashtalk so much” var Tabatabais' svar.
Den fine lille krølle på denne historie, er at, hvis I er lidt relgionskyndige så klinger navnet Tabatabai måske. Hvis ikke kan I slå op i et leksikon og finde ud af at Tabatabai-familien er en af de hellige blodbånd, der går tilbage til en af de første Shia-muslimske Imamer. Og en af de seneste Stor Ayatollaher, overhoved for Shia-muslimerne var såmænd en Tabatabai. Såmænd John Tabatabais bedstefar.
Her sad jeg altså på en kahyt, på midten af stillehavet med det trashtalkende, pokerspillende barnebarn af en Stor-Aytollah. I samme kahyt sad hans bodyguard. En tro kopi af ”The Beast from the East”. Good times...


John Tabatabai

En russer, en tysker og en middelaldrende englænder
Nok om Tabatabai. Som sagt brød han sig ikke særligt meget om min mate Thijs. Det gør jeg i og for sig heller ikke (I hvert fald ikke efter han kaldte mig ned med second pair i en meget stor pot – og var god...), men vi boede sammen, så jeg måtte jo holde tossen ud. For at fordrive tiden besluttede vi os en aften i en brandert for at klæde os ud. Vi lokkede en anden kammerat Anders ”Hahila” Hansen med og som ægte gamblere fandt vi selvfølgelig 3 outfits og slog sten-saks-papir, om hvem der skulle bære hvad.
Jeg skulle være tysker. Falsk skæg, en grim kasket og så skulle jeg af-gud-ved-hvilken-grund udføre alle mine bets og raises med en isgaffel. Altså en af de tingester, som man finder i bowler med isterninger til drinks. Jeg skal hilse og sige, at det er ret besværligt at shuffle chips med sådan en tingest.


Helge på Ladbrokes Cruiset

Anders skulle være nyrig russer. Han skulle være helt tavs. Også falsk skæg her, åben skjorte. Hat, flashy dollarsedler i lommen. Vodkaglas ved siden og en næsetrimmer(!) i hånden.
Thijs trak dog nitten. Han fik det outfit ingen af os ønskede sig. Han skulle være midaldrende engelsk pokersjuft.
For at I kan forstå det må jeg forklare lidt om de britiske gæster på båden. Generelt var de halvfede, dårlige pokerspillere, der havde tilbragt det meste af deres liv på den lokale pub. Et andet særkende ved dem, var at de gik i Ladbrokestøj. Vi havde alle inden start fået udleveret en taske med en Ladbrokestrøje, Ladbrokeskasket et ladbrokeshandklæde og en lille madkasselignende Ladbrokes-mappe med diverse papirer. Uvist af hvilken grund var briterne yderst glade for at gå i dette kluns.

Turbofluen med en lille madkasse
Thijs var dog langt fra glad da han entrerede pokerrummet. Med en ladbrokestrøje på ryggen, en kasket i knolden. Et Ladbrokeshåndklæde over skuldrene og Ladbrokesrygsækken på ryggen. I rygsækken havde han den lillle madkasselignende mappe – I den havde han sine chips. Da vi satte os på bordet trak han denne madkasseting op – uden at tage chipsene op og beskyttede dem, som var de hans børn. Vi havde ovenikøbet overtalt ham til at købe sig ind med minimumbuyin, som en vaskeægte britisk donk. Måske skulle han have været der, men vi havde meget svært ved at holde masken. Ikke mindst fordi at ALLE lagde mærke til at Anders og undertegnede var klædt ud. Meget få bemærkede derimod Thijs – han faldt simpelthen i med mængden.

En verbal fight med Devilfish
Men nok om udklædning. Samme aften skulle vi selvfølgelig spille lidt kort. Vi sætter os i et bord i Fastelavnsudstyret og ved bordet sidder en midaldrende brite I måske kender – Devilfish kalder han sig selv. Meget hurtigt kommer jeg i en pot med ham og brokker mig højlydt på tysk, da jeg må folde. Det får ham til at sige:

- I got cheese in my fridge there is older than you german kiddo

Jeg smiler lidt og svarer, hvad der falder mig nærmest:

- Well, that makes sense, because you are older than my granddad

Han blinker og svarer så:

- I fucking hate germans

Jeg svarer uden at blinke:

- Well, again, that makes sense, because you are that old that you probably participated in the Second World War.

Herefter fulgte en længere diskussion, hvor han til sidst sammenlignede mig med en zombiefigur fra Pirates of the Caribbean. Her måtte jeg smilende melde fortabt og i stedet bestille en ny øl, da jeg ikke havde set filmen. Før I bliver for urolige skal det siges, at al foregik i fuldemandsfordragelighed og jeg trykkede den ældre herres hånd, da bordet brød.

Hermed giver jeg også jer hånden. Det var alt for denne gang.

Indrømmelsen og projektet

It's blogtime again. Denne gang vil jeg fortælle om mit nye projekt. Et projekt der søsættes i morgen - og hvis alt går efter planen, skal det løbe året ud.

Et projekt, der forhåbentlig både vil gøre mig til en bedre pokerspiller og en rigere mand.

Før jeg forklarer om projektet vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg har tænkt mig at starte med det. Derfor må jeg komme med en indrømmelse:

Indrømmelsen
I en længere periode har jeg praktisk talt været break even-spiller. Det hele startede med et bestialsk downswing. På én periode over cirka to måneder ramte jeg ind i flere sets mod oversets end jeg nogensinde tidligere i min karriere havde prøvet. Alt i alt havde jeg i den tid underskud på såvel sets som quads(!) - det er noget der rammer rullen hårdt.
Efter en kort pause var jeg dog klar til at sadle op og har redet lige siden. Men jeg har redet på en bølgedal. Ups and downs.

Varians
Varians er en del af poker, men jeg har heller ikke været god til at formindske den. Jeg har ikke været disciplineret nok. Dårlig eller ingen tableselection. Momental tilt, ingen table selection og ukoncentreret spil. Alt sammen noget der koster klejner. Generelt har de sidste par måneder været en evig spiral, hvor jeg konstant har renset 4 dage i streg – for på den femte dag at sprøjte halvdelen eller mere af det optjente. Alt i alt har jeg overskud, men langt fra prangende. Den femte dag er generelt gået sådan, at jeg på grund af dårlig table selection har smidt et par buyins til en chef heads up. Da jeg ikke har table selection, er jeg blevet semitiltet og begyndt at spille ukoncentreret. Det har gjort min table selection endnu værre. Gjort mig endnu mere tiltet og det eneste jeg på disse femtedage har kunnet glæde mig over, er at kursen på de spildte dollars sideløbende er dalet støt.

Mine overvejelser
Jeg har overvejet flere ting for at komme mine dårlige vaner til livs. Jeg har
sammen med en anden pokerspiller overvejet at konsultere en sportspsykolog, men i min verden er psykologi blot et par skridt længere nede af klaksalverlisten end clairvoyance og Dr. Ventegodts vaginalmassage. Alt sammen mere eller mindre effektivt placeboplat, der uden tvivl hjælper mange, men i sidste ende, tror jeg, at jeg er bedst tjent med at hjælpe mig selv. Derfor har jeg udskudt og i sidste ende afblæst forsøget.

En assistent?
Et andet skridt jeg har overvejet – dog mere i spøg, er at ansætte en assistent. En assistent, der skulle have en rimelig pokerforståelse. Hans eneste job skulle være at slukke min computer. Slukke min computer når jeg blev ukoncentreret. Slukke min computer når jeg spiller hu mod store chefer. Og ikke mindst slukke min computer når jeg tilter. Selvom han skulle have en rimelig timeløn ville der uden tvivl være værdi i idéen. Der er dog visse praktiske problemer med denne løsning, ikke mindst de fysiske genvordigheder, der kunne komme, hvis jeg var uenig i hans dømmekraft.
Derfor er også denne idé afblæst.

Derfor er jeg kommet frem til at jeg selv må løse mine problemer. Jeg har derfor lavet en regelliste, der inkluderer:

- Table selection
- Stop loss
- Ikke spille når jeg er ukoncentreret
- Ikke spille højt bare for at spille højt
- Altid bruge pokertracker for at holde helt styr på wins/losses

Projektet starter i morgen og jeg vil løbende holde jer opdateret med hvordan det går.

Indtil da, så husk på de de viise ord: Depend of the rabbit foot if you will, but remember it didn´t work for the rabbit.

Tyskerhistorien uncut

Har I læst Zupps nyeste blog? Hvor den storskrydende pseudosoldat forklarer, hvordan han mister sit ur?

Nu skal I få den rigtige historie om de 200000 euro og den tyske rigmand - og hvorfor jeg just har afleveret en brun konvolut indeholdende 40000 euro til et uvidende bud. Express to Copenhagen. Express to Zupp. Løsepenge for et kidnappet ur. Lærepenge til en brandvarm preusser.

Gamblers og en tysker
Rigtig nok var vi en række degenerate gamblers, der gik sammen for at flænse den stenrige tysker, der var kommet til København med to sportstasker med et lidet beskedent beløb. 200000 euro var indsatsen. Spillet var 200/400 euro No Limit Holdem og vi havde fået den geniale idé, at JEG skulle spille.
Helt standard havde alle vi møgtyre donket os ud af EPT'en, så mens det sindssygt sindsoprivende finalebord med Søren ”Sutte” i spidsen udspilledes nedenunder, så var vi forsamlet i en suite langt væk fra Konica-kameraer og billige blogs.

I suiten var henholdsvis Zupp og undertegnede. Den rige tysker, antikvitetshandler eftersigende. Dennes bror. Desuden; som standard når der er store skillinger til stede, to jøder af forskellig nationalitet - hvor af den ene udmærkede sig ved hver halve time at frekventere toilettet for at få en bane energi.
Energi havde han også til fulde – hvad man til gengæld ikke kan sige om tyskerens bror, der i 32 stive timer halvsovende sad i en stol og vogtede over spillet. Kun én gang blandede han sig i de sporadiske samtaler. Da Zupp gik ind for at sove forlod han rasende rummet, da han fik fortalt at den storskrydende pseudosoldat altså ikke var Gus Hansen.
Hvad der gjorde scenariet endnu mere absurd var at hverken preusseren eller dennes bror snakkede andet engelsk end ”bet” ”raise” og ”all in” – og Zupp og undertegnedes tyske vokabolarium var heller ikke ligefrem vidtfavnende.

€240.000 med et par konger
Egentlig var planen, at jeg blot skulle spille 10 timer. Men sådan skulle det ikke gå. For før alle pengene var forsvundet skulle der gå 32 stive timer.
Set uppet var en deepstack winner takes it all og det skulle hurtigt vise sig at penge-preusseren spillede...alternativt.
For at være fair var han faktisk ikke nær så ringe, som vi havde forventet. Til gengæld var hans spillestil underlig. Han kunne skyde 3 barrels med air. Calle turnraises med thirdpair og checke topset 3 streets. Alt dette forvirrede mig så meget, at jeg inden længe havde sprøjtet knap 80000 af det oprindelige oplæg. Så udspiller følgende hånd sig:
Han åbner til 1400. Jeg ser ned i to kønne Konger og annoncerer raise til 4200. Hans umiddelbare svar er en lab ned i stakken af jetoner og yderligere et reraise. Nu koster det 12000 at se et flop.
Det er ikke første gang han har lavet dette trick, og han kunne derfor med god tro, jeg var ved at være træt af det. Det virkede derfor som et godt tidspunkt for at give på NAKKEN. 27500. Betalt!
Floppet slår noget lavt rags. 238 og jeg stanger lidt over halv pot ud. Han sukker og pruster og jamrer på tysk, hvorefter han endelig annoncer all in. Snapcall! Jeg ser ind i Aqo!?! og mine konger holder hjem, 240.000 euro pot, jo tak...

Altid et skridt foran
Efterfølgende falder vi ind i samme trommerum, hvor mine slanter langsomt smutter til den anden side af bordet. Hver gang jeg har KQ på et Q høj flop har han AQ. Hver gang jeg har AQ på et Q høj flop, så har han KQ – men klonker en konge på river. Det var ulækkert, ja, decideret vammelt.
Manden var så varm, at hvis Kongsgaard var kommet op i suiten ville deres fælles varme slå os alle ihjel. Ja, så varm, at han kunne tænde sine evige cigaretter uden brug af kunstig ild.
Undervejs i matchen forelsker han sig faktisk så meget i mine Blå Kings, at jeg burde have provision for de 4-5 pakker han røg. Noget andet han også forelskede sig i var Zupps ur, men det var ikke lige så let at få fat på som mine smøger. Selvom det jo endte med, nå ja, læs Pseudosoldatens egen blog.

Men selv om han var den globale opvarmning. Selv om jeg var kold som Nordpolen - og store isflager gentagne gange sejlede væk fra min stak og over i hans - så kapitulerede jeg ikke uden kamp.
Det fik ham på et tidspunkt til at filosofere over mit nick: Kalashnikov. ”Nu forstår jeg, hvorfor de kalder dig Kalashnikov. Man kan jo grave en Kalashnikov ned i ørkenen i 100 år. Når man finder den frem, så skyder den stadig...”
Præcis! Men hvad hjælper når alle ens patroner er løse? Og når man endelig får ham på sigtekornet, så bliver han reddet af Rambo der hopper ned fra himlen – symboliseret ved strømmen af umulige og usandsynlige 2 outers?

Så sådan gik det til, at vi efter 32 timers hård kamp måtte strække gevær. Pseudosoldaten fik nok en krigsskade. Min Kalashnikov var tømt og jeg havde ingen ammunition at reloade med. Og Jøden? Ja, ham tør jeg slet ikke tænke på, hvad de gjorde ved.

Sådan gik det til at 200000 euro. Lollands samlede BNP blev det tyske krigsbytte fra den skæbnesvangre aften.

Sådan gik det til at Zupp grædefærdig måtte overdrage sit ur.

Sådan gik det til at fisken på forunderlig vis flygtede ud af vores ellers idiotsikre net.

Sådan gik det til at jeg fik skrevet min første blog på Pokernyhederne. Jeg glemte helt at præsentere mig. Helge Rahbek, nok bedre kendt som Kalashnikov på nettet, hvor jeg henholdvis renser og sprøjter i de højere cashgames. Det er også hvad den næste blog vil handle om.