12 dage i Las Vegas – himmel og helvede

Simon Valentin Gagge's blog

Skrevet søndag d.22. juni, 2014 kl.11:12

Af Simon 'The Diamond' Valentin

Sjakkets 9. tur er kommet til enden, og vi kan se tilbage på mange sjove oplevelser, en mild form for action-ferie om man vil.

Jeg klarede mig igennem pokeren og ramte vel et flot 0. De forrykte table-games var en anden historie.

Men når gutterne på skift var alt mellem $400 og $1500 oppe per gang de satte sig ned, blev det hurtigt yndlingsbeskæftigelsen i ventetiden mellem vores mange planer.

Specielt firekorts poker blev disciplinen mange slog sig op på, og nogen stendøde.

Til sidst blev det slidte bord på Flamingo, med den endnu trættere dealer, fast mødested i stedet for lobbyen.

Var du alene på tur og kom igennem hotellet, så slog man lige vejen forbi og minsandten om der ikke hver gang sad en makker eller to.

Det med at rejse 11 mand på en tur kan til tider godt ende i en børnehave, men til alles ros må jeg sige, at gruppen klarede det rigtigt godt og det store drama udeblev.

Koordineringen er i sig selv en større opgave, men her viste Guti sine sande rejseguide-talenter og fik samlet gruppen til mange sjove arrangementer.


Bob hev os med på Pebbermill, en lokal restaurant i down-town. Store portioner, så store at Bob ikke kunne spise op!

Mere end bare The Strip
Ellers fik vi delt os op lidt efter temperament. Der var dem der slog sig på turneringer tre gange om dagen, dem der tog sig af 16 timers sessions (primært Van Der Dahl) og så dem, der måtte flygte ud af The Strip for at overleve.

Jeg tilhørte den sidste gruppe og i år blev det blandt andet til gensyn med Lake Mead. Verdens største menneskeskabte sø ligger knap en times kørsel fra Las Vegas by. Den knap 4500 km2 store pool fungerer både som vandreservoir og strømforsyning til spillebyen.

I vores lejede Dodge cruisede vi seks mand ud af byen, og så snart du forlader skæret fra de tusinde LED-skærme og syntetiske kasinodufte ændrer billede sig til et helt andet Las Vegas.

På landevejen bevæger du dig igennem industriens baghave og hjemmene til de tusinder som har deres arbejde på hotellerne.

Igennem støvet fra grusvejene opleves omgivelserne som for 30-40 år tilbage. Tiden står stille på den lokale Diner som var det taget ud af en David Lynch film og efter nåleøjesvingende åbner bjerglandskabet sig pludseligt med Lake Mead som fatamorganaet.


Midt i ørkenen, ude af Las Vegas kan du blandt andet opleve en kirkegård for tidligere kasinofacader og hæderkronede steder, hvis skilte nu er overladt til solen.

På den flydende havn kan du leje alt fra flydende sofaer til en Bayliner på størrelse med den Tommy Lee lejede, da han skulle vise Pamela Andersson rundt i selv samme terræn.

Desuden var der jetskies – og lige præcis seks stykker tilbage.

Mens vi ventede på papirarbejdet blev færdige, og der var meget. I et land som USA kan du jo få 17 millioner for en varm kaffe i skødet, så ansvarsfratagelsen ved at slippe seks aber løs på vandet krævede sine kontrakter.

Den lokale beværtning var endnu en tidslomme hvor jeg hvert øjeblik forventede at løbe ind i Dawson fra Dawsons Creek, eller Tom Hanks i 'BIG', ved denne maskine.



Et par sløje burgere senere kunne vi endelig snige os ud af havnen, og fanden tog ved de fleste så snart speed-limit-skiltet var passeret.

At plane på vandet med 60-70 km/t med vinden i håret og ørkenen solen i ryggen er en syret og samtidig befriende oplevelse.

Vi fik set Hoover Dam fra vandsiden og ellers cruiset mere eller mindre kontrolleret gennem farvandet. Et par uheld blev det til, dog uden personskader.

Bob slog smut på vandet et par gange da han stædigt forsøgte en 360 graders vending i fuldt fart. Et ømt syn at se 'Hagrid' slå vejrmøller med de tårnhøje røde klipper som tavse vidner – i modsætning til os andre.


Skulle væggen her briste, så ville det gå nedad i et par hundrede meter. Sigh!

Hønse havde en dårlig vane, med konstant at give os 'bølgen' hver gang vi holdt stille, og på hovedet han en tåbelig haj-hat fra gift-shoppen. Jeg tror, jeg brugte en halv tank på at jagte det badedyr, uden dog at få kanøflet ham eller hajen på hovedet.



Godt trætte af den friske luft fik vi sat kursen hjemad, og samtidig fik den resterende del af gruppen tømt flere magasiner på en af de mange populære 'Gun Ranges' som ligger flere steder omkring byen.

Høje af at have tømt alt fra en M16 til Dessert Eagle mødtes vi ved checkpoint. Ja, du gættede det. Fire-korts pokeren. Os fra havet med solbrændt kulør, de andre med krudtslam på hænderne.

Guti smelter sammen
Et par dage senere var det golfen som stod for tur. Vi var fuldtallige bortset fra David som ikke kunne finde os (!) og Hønse der fik to huller og måtte hjem med blodnæse, igen. (?)
Golfen er ikke ligefrem noget, jeg mestrer. Men det gør de andre heller ikke, bortset fra Bob og Paten der har det i sit nordsjællandske blod.

Jeg blev en flot nummer fire samlet, klar vinder af vores egen 4.boldhold, men det var ikke der gevinsten lå.


Der slås ud med et 7´er jern. Efter de første par huller var jeg spillet varm.

Det var nemlig ren bonus at se Guti smelte totalt sammen over sit eget spil. Den mand kan jo aldrig falde af noget, om så det er fodbold, golf eller gokart vi dyster i.

Ren Benny Hill at se ham ramme alt hvad der var af skraldespande, skildpaddeskjolde og sandbunkere.

Golfbanen ligger lige ved lufthavnen, og man får fornemmelsen af at kunne drive kuglen rent ind i cockpittet, når maskinerne kommer svævende over banen med få minutters mellemrum.

Her er selvfølgelig tale om en af de type baner du bare kan vade ind fra gaden af og spille, og ikke i nærheden af hvad Wynn eller nogen af de andre tilbyder. (Steder hvor Theo ville spille).

Prikken over i'et var stedets burger. Den anbefaling er hermed givet videre. Bedste i Vegas so far (og der er testet et par stykker). Kør efter 'Taylor Made' og husk at få en gratis hat også.

Det var netop oplevelser som overstående, som gør det muligt at overleve 12 dage i en maskine der kun har én ting til formål: at suge dig for alle dine skillinger!

På et tidspunkt mættes dine sanser, og lyden af tusindvis af spillemaskiner former sig langsomt til terror i stedet.


Nyt pokerrum, som åbnede dagen efter vi rejste. Nu placeret midt i kasionet og noget mindre end tidligere. Natklubben Pure får mere plads at boltre sig på i stedet. Meget godt billede af hvor Las Vegas er på vej hen.

Flamingo havde også et fitnesscenter, hvilket gav minder til Tecno Gym fra Bryggen i år 2000, men der var vægte og løbebånd, og det var det vigtigste. Midt i min livs bryllupskur formåede jeg kun at tage 900 gram på. Hvilket overskygger alle andre resultater fra denne tur ;)

Hjemme igen i DK kunne jeg konstatere at sommeren endnu ikke havde forladt os. Ude godt, hjemme bedst som man siger.

Solen over Strandvejen, lyden af reb mod masterne i Skovshoved havn, en kugle lakrids is fra Paradis is og endnu en spændende sæson på vej med FCK. Jeg bliver hjemme. Tak for alt Vegas.. for nu.

Simon The Diamond.

PS.
Har fornøjelsen at afvikle min private turnering næste fredag d.27.6. Seats open!  find mig, hvis du vil med.

0 kommentarer Kommenter

Blogger-info

Simon Valentin Gagge

Navn: Simon Valentin Gagge

Nick: Simon The Diamond

Fødselsdag: 22.12.1977

Profession: Selvstændig restauratør siden år 2000

Civilstatus: Kæreste og bonussøn på 6 år.

Bopæl: København

Favorithånd: 9,10 (spar)

Tidligere jobs: Fiskehandler

Største resultater: (delt) 1. plads Bellagios $1.000 lørdagsturnering

Biografi: Startede som bartender som 18-årig og med fem år i udlandet som barchef, afbrudt af et caféejerskab, hvor samarbejdet med forretningspartneren Bo bliver introduceret. Fra 2004 i natklubbens verden: Luux, B41 og senest ZEN.
Arbejder i dag med 'VIP og Hospitality' i en virksomhed med base i Parken, samt konceptudvikling på freelancebasis for ZEN. Festarrangør for stort set alle aktive pokersites i Danmark, to gange vært for Nordic Poker Awards, samt concierge for en lang række pokerspillere.

Cxense Display Cxense Display Cxense Display